Det er skuffende, at det ikke lykkedes at lande en fast aftale om at indføre en klimaafgift på sidste uges møde i FN’s søfartsorganisation, IMO. 

Det mener Engebret Dahm, administrerende direktør for det norske tank- og tørlastrederi Klaveness Combination Carriers (KCC).

”Det blev besluttet at undersøge sagen i to år mere og derefter beslutte, hvad afgiften skal være. Jeg tror, at det ville have været af stor værdi for mange aktører i shippingbranchen at vide, at skatten på CO2-udledning ville komme,” siger Dahm til ShippingWatch.

I fredags blev IMO’s klimakomité, MEPC, enige om at hæve klimaambitionen for shippingindustrien.

Tidligere var målet at halvere CO2-udledningen inden 2050.

I sidste uge blev ambitionen ændret til at nå ”netto-nul drivhusgasemissioner i eller omkring 2050, dvs. tæt på 2050, under hensyntagen til forskellige nationale omstændigheder.”

Det, man ikke blev enige om, var en finansiel markedsbaseret foranstaltning.

”Det faktum, at det er blevet skubbet yderligere to år, er efter vores mening skuffende,” siger CEO’en og tilføjer, at MEPC ikke formåede at ”beslutte noget som helst” med hensyn til markedsbaserede foranstaltninger. 

Forventede mere

Dahm understreger, at ingen, heller ikke KCC, forventede, at alle de nye retningslinjer, regler og ambitioner, der ville komme ud af MEPC 80, ville være helt færdige.

Han understreger, at visse elementer i aftalen faktisk er blevet forbedret denne gang. Men han havde alligevel håbet på mere.

”Ingen troede, at de nye regler ville være helt klar ved afslutningen af MEPC 80. Det, vi forventede, var, at MEPC ville træffe et principielt valg om en form for kulstofafgift eller markedsbaserede foranstaltninger,” siger Dahm og tilføjer:

”Der er også en række positive ting i aftalen. Der er sket fremskridt med hensyn til ambitionsniveauet. Det er godt. De har også gjort fremskridt med brændstofstandarden og well-to-wake-perspektivet. Alt det er meget positivt. Men intet af dette skaber en forandring i dag.”

KCC-chefen er ikke den eneste, der har forbehold over for den nye klimastrategi fra IMO.

Kemikalietankskibsoperatøren Odfjells bæredygtighedschef, Øistein Jensen, sagde tidligere på ugen til ShippingWatch, at han havde håbet på en stærkere formulering af netto-nul-målet.

”Det ville have været at foretrække at have en klar tidslinje i stedet for formuleringen ”inden eller omkring”, og at det skulle gælde for alle i stedet for ”under hensyntagen til forskellige nationale forhold.” Vi skal have lige vilkår, og det er vigtigt, at reguleringen er den samme for alle,” sagde Jensen.

I lighed med Dahm er Jensen dog generelt tilfreds med det mere ambitiøse emissionsreduktionsmål for industrien. 

Byrden ved at investere

Hvis man allerede nu bliver enige om, hvordan en CO2-afgift skal se ud, kan det lette den økonomiske byrde ved at investere i grøn teknologi, mener Dahm.

”Hvis du er en privat virksomhed i dag og skal træffe et investeringsvalg - er det så et mål i 2050, der afgør, om du tør investere de 10 eller 15 millioner dollars i dine skibe?”, spørger han retorisk, inden han konkluderer:

”Det er det ikke.”

KCC-direktøren understreger, at ambitionsniveauet, og det at hæve det, selvfølgelig er vigtigt og noget, både han og virksomheden støtter, men at en afgift er det, der vil skabe den nødvendige forudsigelighed for branchen. Den manglende afgift er det, der frustrerer shippingdirektøren.

Ville investeringsbyrden være mindre, hvis der var en CO2-afgift?

”Det er klart. For så ville du have vidst, at der var nogle besparelser ved at foretage en investering, da CO2-afgiften ville være lavere efter den investering, du foretager.”