Novo Nordisks vægttabsmidler presser amerikaneres sundhedsforsikringer

Arbejdsgivere i USA begrænser dækning af vægttabsmidler for ansatte. Prisen på Wegovy fra Novo Nordisk presser nemlig økonomien i arbejdsgiverordningerne.
Foto: Jim Vondruska
Foto: Jim Vondruska
af marketwire

Vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy har udløst begrænsninger i forsikringsdækningen hos flere amerikanske arbejdsgivere, der forsøger at skære i omkostningerne til de ansattes sundhedsforsikringer.

Det skriver Wall Street Journal.

Omkostningerne ved brugen af vægttabsmidler så som Novo Nordisks Wegovy, der kan koste op til 1350 dollar om måneden for en patient, er hurtigt steget til flere millioner dollar for forsikringsordningerne. Det presser nogle ordninger finansielt, inklusive dem finansieret af arbejdsgiverne.

Det amerikanske universitetssystem University of Texas System har blandt andre for nyligt meddelt, at det vil lukke ned for dækningen af ansattes brug af Wegovy, da en fortsat betaling for medicinen er uholdbar grundet prisen, lyder det ifølge Wall Street Journal.

”Alle er bekymrede for, at denne behandlingsform kommer til at tilføje en kæmpe omkostningsbyrde til sundhedsforsikringerne,” siger Michael Thompson, der er chef hos National Alliance of Healthcare Purchaser Coalitions, skriver avisen.

Efterspørgslen på medicinen er steget så markant og hurtigt, at Novo Nordisks produktion ikke har kunnet følge med.

Mange arbejdsgivere ønsker at hjælpe ansatte, der er ekstremt overvægtige og derfor kan have relaterede sygdomme, som er med til at øge omkostningerne ved sygesikring. Prisen giver dog anledning til bekymring.

Andre arbejdsgivere har valgt at fortsatte med at dække vægttabsmidler for i stedet at spare på andre områder, lyder det ifølge Wall Street Journal.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter