Svindeltiltalte Sanjay Shah er landet i Danmark

Sanjay Shah, der er hovedtiltalt i udbyttesagen, er onsdag landet i Danmark med et fly fra Dubai. Torsdag skal han i grundlovsforhør.
Danske politibetjente tager imod Sanjay Shah, der netop er landet i Københavns Lufthavn onsdag 6. december 2023. | Foto: Mads Claus Rasmussen
Danske politibetjente tager imod Sanjay Shah, der netop er landet i Københavns Lufthavn onsdag 6. december 2023. | Foto: Mads Claus Rasmussen
Af Ritzau

Sanjay Shah, der er tiltalt for svindel med refusion af udbytteskat for over 9 mia. kr., er onsdag landet i Københavns Lufthavn i Kastrup med et fly fra Dubai.

Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til Ritzau.

Han skal torsdag i grundlovsforhør ved Retten i Glostrup. Det sker klokken 09.15. Her skal en dommer tage stilling til, om han skal sidde varetægtsfængslet i Danmark.

Nyheden om udleveringen af Sanjay Shah kom onsdag morgen, og siden har justitsminister Peter Hummelgaard (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bekræftet den på et pressemøde.

Her erklærede begge sig glade for, at Shah efter lang tids venten nu er blevet udleveret.

Sanjay Shah nægter sig skyldig i sagen.

Allerede i marts 2022 underskrev daværende justitsminister Nick Hækkerup (S) en udleveringsaftale med henblik på at få udleveret blandt andre Sanjay Shah. Men det er altså først sket nu.

Peter Hummelgaard ville på pressemødet ikke gå i detaljer med, hvorfor udleveringen af den hovedmistænkte i udbyttesagen Sanjay Shah lykkes netop nu, men forklarede følgende:

”Det, vi har ladet os forstå, er, at man lokalt skulle igennem en række juridiske processuelle skridt (i De Forenede Arabiske Emirater, red.). Det er vi glade for.”

”Det gode samarbejde er, at vores myndigheder er blevet ved med at rende de De Forenede Arabiske Emiraters myndigheder på dørene,” sagde Peter Hummelgaard.

Både Hummelgaard og Løkke lagde vægt på, at det har krævet intenst samarbejde med myndighederne i Emiraterne for at få Shah udleveret.

”Vi lever i urolige tider, hvor mange stiller spørgsmål ved det internationale regelbaserede samarbejde. Men her viser det sin duelighed,” sagde Løkke.

Sagen er den største af sin slags nogensinde i Danmark.

Selve straffesagen skal efter den seneste tidsplan begynde 8. januar, og derefter følger 60 retsmøder.

Forsvarerne har dog sagt, at de slet ikke er klar til at indlede slaget med så kort varsel. De ønsker tre til fem måneders forberedelse, hvor de taler med deres klient om sagens tusinder af bilag.

Minister: Sanjat Shah er udleveret til Danmark efter ”flere års benhårdt arbejde”

Advokater: Sanjay Shah er på vej til Danmark

Justitsminister håber på flere udleveringer efter Shah-sag

Shah-lejr kalder udlevering ”ekstremt skuffende” – forsvarere har fået travlt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også