ECB-næstformand: Vi behøver mere data inden rentebanen fastlægges
”Det går i den rigtige retning — men vi må ikke forhaste os.”
Det siger næstformanden for Den Europæiske Centralbank (ECB), spanske Luis de Guindos, onsdag.
Han påpeger, at lønpresset i euroområdet forsat er højt, og at centralbanken fortsat ikke har nok data til at starte med at lempe pengepolitikken, skriver Reuters. Desuden er den geopolitiske usikkerhed fortsat stor, især i Mellemøsten, og det kan få energipriserne til at stige og forstyrre forsyningskæderne.
Samlet har ECB ikke nok data til at være sikre på, at inflationen går i den rigtige retning:
”Det vil tage nogen tid endnu, før vi har den nødvendige information, der kan bekræfte, at inflationen er på vej tilbage til vores mål på 2 pct..,” siger næstformanden og tilføjer:
”De kommende måneder vil vi især se på den underliggende inflation, i takt med at vi får data ind for blandt andet de seneste lønreguleringer og prisfastsættelser fra selskaberne.”