Der er sket et markant fald i antallet af underretninger om potentiel hvidvask, som Hvidvasksekretariatet under politienheden NSK sender videre til offentlige myndigheder som politi og skatteforvaltning.

Det skriver Børsen baseret på nye tal fra Hvidvasksekretariatet.

Lars Krull, der er seniorrådgiver hos Aalborg Universitet og tidligere medlem af Finans Danmarks hvidvasktaskforce, kalder det ”for dårligt”, at politikerne ikke har sikret nok ressourcer til Hvidvasksekretariatet. 

”Jeg bliver enormt indigneret over, at bankerne og alle mulige andre er blevet sat til at gøre en stor indsats, mens politikerne ikke følger op,” siger Lars Krull til Børsen. 

Hvidvasksekretariatet, der er en enhed under National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), tidligere bagmandspolitiet, oplyser til Børsen, at myndigheden arbejder ud fra en risikobaseret tilgang. 

Som FinansWatch beskrev for nylig faldt antallet af underretninger fra banker, advokater, udbydere af betalingstjenester og andre sidste år til 81.106 fra 89.783 i 2022.

En udvikling, som centerchef for Hvidvasksekretariatet, Peter Høholt, ”tager til efterretning”, men som ikke i sig selv får alarmklokkerne til at ringe. 

”Det er ikke nødvendigvis antallet af underretninger, der er vigtig for os. Det handler også om kvaliteten af underretningerne, og der oplever vi, at de underretningspligtige er blevet bedre til at beskrive det grundlag, de bygger mistanken på,” sagde Peter Høholt i den forbindelse til FinansWatch.