Salling Group melder om tredoblet salg af dåsemad

Salget af flere langtidsholdbare fødevarer er steget kraftigt siden forsvarsministerens Folkemøde-tale, hvor han anbefalede danskerne at have lager af mad og vand til at kunne klare sig i tre dage.
Et lager med mad og vand til tre dage er blandt de nye anbefalinger fra myndighederne. | Foto: Nima Taheri
Et lager med mad og vand til tre dage er blandt de nye anbefalinger fra myndighederne. | Foto: Nima Taheri

Det har ikke givet tomme hylder i lang tid ad gangen, men hos Salling Group - der bl.a. ejer Netto og Føtex - har myndighedernes nye anbefalinger om kriseparathed givet genlyd ved bl.a. at øge salget af færdiglavet dåsemad den seneste uge med 300 pct. sammenlignet med sidste år.

Det skriver DR.

Salget af fiskekonserves er steget med 80 pct., mens der er røget 70 pct. flere to liters vandflasker over kassebåndet i Sallings supermarkeder. Det har dog ikke givet varemangel og salget er ved at normalisere sig igen, fortæller adm. direktør i Salling Group Anders Hagh til DR.

Hos konkurrenten Coop, der ejer 365discount og Brugsen, har man set en stigning i salget af konserves, vand, batterier og pasta på ”omkring 35 pct.,” oplyser koncernens informationsdirektør Jens Juul Nielsen til DR.

Det var i en tale på Folkemødet i sidste uge, at forsvarsminister Troels Lund Poulsen gjorde det klart, at civilbefolkningen bør kunne klare sig selv med mad og vand i tre dage i tilfælde af en krise. Fødevarestyrelsen er desuden kommet med en mere detaljeret liste af anbefalede langtidsholdbare fødevarer, som borgere altså bør have nok af til tre dage i tilfælde af en ”forsyningskrise.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også