
Det danske energiselskab Ørsted må sige farvel til Thomas Brostrøm, der har været landechef på det vigtige amerikanske marked for havvind.
Han bliver erstattet af David Hardy, der overtager stillingen som landechef for den nordamerikanske forretning for havvind med øjeblikkelig virkning.
Ifølge Ørsted har Thomas Brostrøm besluttet sig for at forfølge nye karrieremuligheder uden for selskabet, fremgår det af en pressemeddelelse.
Heraf fremgår det også, at den nu tidligere landechef hos Ørsted vil flytte tilbage til Europa i løbet af de kommende måneder, da han skal starte i en ledende rolle inden for vedvarende energi hos et globalt energiselskab.