Watch Medier

Mette Frederiksen får ny økonomisk toprådgiver

Tidligere SF-spindoktor og kontorchef i Finansministeriet er ny økonomisk rådgiver for statsminister Mette Frederiksen.

Martin Madsen blvier leder af en ny økonomisk afdeling i Statsministeriet. | Foto: PR/Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det bliver Martin Madsen, der fremover skal rådgive statsminister Mette Frederiksen (S) ved økonomiske spørgsmål. Han er netop tiltrådt som økonomisk rådgiver i Statsministeriet i en nyoprettet stilling. Det skriver Børsen.

Martin Madsen kommer senest fra en stilling som kontorchef i Finansministeriets Center for Holdbarhed og Strukturpolitik og har tidligere været økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og spindoktor for SF's tidligere skatteminister Thor Möger Pedersen fra 2011 til 2012.

I den nyoprettede stilling som departementsråd bliver Martin Madsen ifølge Børsen øverste rådgiver for statsministeren i økonomisk politik. Han bliver samtidig leder for en ny økonomisk afdeling.

Mere fra Watch Medier

Hartmann-aktionærer i oprør over Stadils planer

En gruppe aktionærer arbejder ifølge Børsen på at forhindre hovedaktionærens indløsning af æggebakkeproducentens aktier. De finder tilbuddet for lavt, og oprøret bidrog til en kursstigning fredag.

Læs også

Relaterede