
I dag, mandag, har 34-årige Jakob Hagen Schmidt fået ny arbejdsplads, da han efter 10 års ansættelse hos leasingselskabet Nordania er blevet kommunikationschef hos mæglerfirmaet Colliers.
Det oplyser Colliers i en pressemeddelelse.
"Jakob Hagen Schmidt får til opgave at understøtte Colliers rivende udvikling og fortsatte vækst gennem stærke kommunikative tiltag på tværs af medier. Colliers ønsker hermed, også med markedsføring og kommunikation, at gå forrest i understøttelsen af vores kunders behov," skriver Colliers-direktør (COO)Troels Lau Larsen, som Jakob Hagen Schmidt får direkte reference til.
Jakob Hagen Schmidt har haft flere forskellige stillinger hos Nordania, der er ejet af Danske Bank. Han startede som studentermedhjælper i 2010. Senest har han været chefkommunikationskonsulent.
Jakob Hagen Schmidt bliver ansat i kommunikation- og marketingafdelingen.
Nordicals ser muligt boom i valuarvurderinger efter lovindgreb
Mægler: Udenlandske investorer står for halvdelen af ejendomsopkøbene i Danmark
Erhvervsmægler ser investorer rette blikket mod ejendomme med sikre afkast
Colliers-direktør om lovforslag: "Nogle ejendomme vil blive helt urimeligt hårdt beskattet"
Løkke-regering takkede nej til lagerskat: "Det kunne ikke lade sig gøre da jeg var skatteminister"