
SAS' administrerende direktør Rickard Gustafson er valgt som til formand for luftfartens internationale industri- og brancheorganisation, IATA, fra 2022.
Det skriver SAS i en meddelelse.
"Det er en meget ærefuld og vigtig opgave i luftfartens historisk sværeste tid. Jeg ser frem til at fortsætte IATA's genopretningsindsats med at få luftfarten gennem covid-19-pandemien gennem fælles indsats," siger Rickard Gustafson meddelelsen.
"Samtidig vil jeg arbejde for at accelerere og fremskynde omstillingen mod en bæredygtig luftfart. Det er et eksistentielt spørgsmål, at industrien globalt arbejder for klimaneutralitet," tilføjer han.
Rickard Gustafson overtager formandskabet fra den nu tiltrædende bestyrelsesformand Robin Hayes, der er administrerende direktør for Jet Blue Airways.
Robin Hayes afløser den afgående formand Carsten Spohr, der er administrerende direktør for Lufthansa-koncernen.
IATA repræsenterer cirka 290 flyselskaber i 120 lande, og medlemmerne står for over 80 pct. af verdens flytrafik.