Watch Medier

Debatredaktør hos Weekendavisen stopper

Weekendavisens debatredaktør er efter tre år fratrådt stillingen for at blive skrivende igen - hans afløser på opinionsstoffet er fundet internt.

Foto: Screenshot

Efter tre år som debatredaktør hos Weekendavisen stopper Søren Villemoes på posten. Det skriver fagbladet Journalisten.

Marta Sørensen, der har været journalist og redaktør hos Weekendavisen siden 2016, har vikarieret på posten, siden Søren Villemoes stoppede i begyndelsen af november, men den stol sætter hun sig nu permanent i, bekræfter ansv. chefredaktør, Martin Krasnik, over for MediaWatch.

"Vi har besluttet, at Marta Sørensen, der har vikarieret efter Søren Villemoes, bliver ny debatredaktør," siger han.

Søren Villemoes, der er uddannet i statskundskab fra Københavns Univertsitet, vil fremover fungere som journalist og kommentator hos Weekendavisen.

"Det at være redaktør er jo ikke det samme som at debattere. Jeg synes, det har været sjovt at være redaktør, men jeg vil hellere bruge tiden på at skrive," siger Søren Villemoes til Journalisten.

Mere fra Watch Medier

Axcel nupper endnu en it-virksomhed

Kapitalfonden Axcel har sat fingrene i endnu et dansk it-selskab. Denne gang er det en aktiepost på ca. 60 pct. i NTI Group, der er specialiseret i modellerings- og tegneprogrammer.

Vestas hiver strategiprofil op i direktionen

Thomas Alsbjerg hives fra Vestas’ udviklingsforretning helt op i direktionen, og samtidig etablerer mølleproducenten en ny funktion for digitale løsninger, som han skal lede.

Læs også

Relaterede