Ny direktør i Mille Food

Efter kun lidt over et år på posten skifter den ombruste producent af modermælkserstatning den adm. direktør ud.
Foto: PR/Mille Food
Foto: PR/Mille Food

Toppen bliver i det nye år skiftet ud i mælkepulverproducenten Mille Food.

Her er adm. direktør Christian Delholm skiftet ud med John Morgen Jensen, der i sit seneste job var adm. direktør for Diehl Controls.

Ifølge en pressemeddelelse fra virksomheden vil John Morgen Jensen bidrage med erfaring fra adskillige tungere jobs som finansdirektør og adm. direktør samt har han "indgående kendskab til det kinesiske marked." Hans opgave bliver i fremtiden at tage sig af den daglige ledelse af virksomhedens produktionen i Hundested.

Da den afgående direktør, Christian Dehlholm, tiltrådte i jobbet sidste år, lå den store opgave i at sikre en stabil produktion samt at genoprette et solidt samarbejde med myndighederne efter en salg om b.a. ulovlig produktion af modermælkserstatning, der bl.a. endte med en belslaglæggelse af 780 paller med produktet.

Ifølge pressemeddelsen forlader Christian Dehlholm Mille Foods for at tiltræde som direktør i en stadig unavngivet koncernejet virksomhed, der producerer ernæringsprodukter.

"Jeg er tilfreds med den transformation, vi skabte sammen i virksomheden. Rejsen fra kriseledelse til forandringsledelse til daglig ledelse har kun været mulig grundet de fantastiske og engagerede medarbejdere, der knokler hver dag på fabrikken i Hundested," siger den afgående direktør og fortsætter:

"Det glæder mig, at koncernen ønsker at placere ansvaret for fremtidens produkter i mine hænder og jeg glæder mig i den grad til at komme i gang efter jul."

Christian Dehlholm tiltrådte som adm. direktør i Mille Food i oktober 2019. Han overtog chefstolen efter Steve Wang, der et par måneder efter sin fyring istedet blev bestyrelsesformand for virksomheden, hvor han i dag stadig sidder.

I det seneste regnskab fra virksomheden endte året 2019 med et underskud før skat på 16,8 mio. kr. mod et minus på 1,8 mio. kr. i 2018.

Alene destruerede varer i forbindelse med sagen og beslaglæggelsen kostede i 2019 selskabet en nedskrivning på 12,3 mio. kr.

Nedlukningsbølger medfører selvransagelse i specialølskoncerner Corona har kostet foodservicekæmpe 1,4 millarder Fødevarestyrelsen opruster igen brexit-indsats

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også