Watch Medier

Medstifter af københavnsk tegnestue overlader øverste ansvar til yngre kræfter

Efter 12 år som øverste chef for Zeso Architects siger medstifter Torben Juul stop. Ny mand i spidsen for tegnestuen, der er rådgiver på en milliardudvidelse af Københavns Lufthavn, er selskabets hidtidige tekniske direktør, Kristian Weber Thomsen.

Kristian Weber Thomsen, ny mand i front for tegnestuen Zeso Architects. | Foto: PR

Københavnske Zeso Architects foretager et generationsskifte i ledelsen, der betyder, at medstifter Torben Juul efter 12 år som adm. direktør for tegnestuen overlader ansvaret til Kristian Weber Thomsen. Det skriver arkitektvirksomheden i en pressemeddelelse.

Kristian Weber Thomsen har de seneste tre år fungeret som teknisk direktør hos Zeso Architects og får Kelly Andrew Nelson, partner siden 2014, samt medstifter Claus Høeg Olsen som primære partnere i organisationen.

Generationsskiftet, der er blevet effektueret fra 1. februar, har været undervejs det seneste halve år, fremgår det.

"Vi glæder os rigtig meget til at arbejde sammen i denne nye konstellation og sammen videreudvikle Zeso Architects med afsæt i virksomhedens grundlæggende værdier og vision," siger Kristian Weber Thomsen i meddelelsen.

"Den kommende tid vil vi i ledelsen have fokus på at styrke vores nuværende kompetencer som virksomhed samt planlægge tegnestuens udvikling for de kommende år."

Afgående adm. direktør Torben Juul, der med sit farvel samtidig overdrager sine andele i selskabet til de øvrige partnere, fortæller, at det "at stå i spidsen for en virksomhed i så mange år har været udviklende, spændende og krævende."

"Det har været en fantastisk rejse, hvor Zeso er blevet et veletableret navn i branchen, har været kåret til gazellevirksomhed af Børsen fire år i træk og oplevet store faglige sejre," siger han.

Sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter har Zeso Architects bl.a. tegnet den planlagte 80.000 kvm store udvidelse af terminal 3 i Københavns Lufthavn med et budget på 4 mia. kr.

Zeso Architects har kontor i København såvel som i den kinesiske storby Chengdu.

Arkitektpartner siger farvel og bliver projektchef

Københavns Lufthavn har valgt rådgivere til milliardudvidelse

Pensionskasse lancerer endnu et boligbyggeri på Sjælland 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs