Freyr henter salgschef med speciale i energilagring

Batteriselskabet får ny salgschef med erfaring inden for teknologi og salg af energilagring.
Foto: FREYR
Foto: FREYR

Freyr har hentet endnu et nyt ansigt til sit lederteam. Denne gang er det Gery Bonduelle, der skal agere salgschef i batteriselskabet med de store ambitioner om at bygge en 32 GWh stor fabrik i Norge.

Ifølge Freyr er Bonduelle specialist i teknologi og salg af energilagringsløsninger og vil lede Freyrs kommercialisering af miljøvenlige næste generations battericeller rettet mod de voksende globale markeder for elektriske køretøjer, energilagring og marine-applikationer.

"Gery har betydelig erfaring med at etablere stærke, varige kundeforhold og kommercialisere energilagringsløsninger i stor skala. Han supplerer et allerede stærkt ledelsesteam med en unik kombination af teknologisk indsigt og strategisk og praktisk salgserfaring, mens vi ser en stigende interesse fra en bred vifte af potentielle kunder, der ønsker at diskutere fremtidig kapacitet efter vores fusion med Alussa Energy og kapitalanskaffelse blev annonceret," siger Tom Einar Jensen, administrerende direktør for Freyr.

Han kommer fra en lignende stilling i Enersys. Han er fransk statsborger og har boet og arbejdet i Frankrig, Mexico, USA og Schweiz.

Gery Bonduelle begynder sin nye rolle som salgschef i Freyr d. 1. april.

Freyr annoncerede i slutningen af januar, at det vil være et børsnoteret selskab gennem en fusion med Alussa Energy Acquisition Corp.

Her var målet at skaffe svarende til 7,3 mia. NOK i ny egenkapital for at realisere planer for storstilet industriel battericelleproduktion i Norge. Det fusionerede selskab vil blive kaldt "Freyr Battery", når aftalen endelig implementeres, hvilket forventes at finde sted i andet kvartal i år.

Batterifabrikken i Mo skal stå med en pris på 30 mia. kr., der på sine 350.000 kvadratmeter årligt vil kunne producere batterier til 600.000 elbiler.

Norsk batterifabrik skruer op for gassen med ny finansdirektør

Freyr henter tidligere Aker-chef

Freyr finder ny batteri-makker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også