Marchen Neel Gjertsen får chefredaktørtitel på Jyllands-Posten

Jyllands-Posten udvider chefredaktionen med nyt medlem, som kommer fra en stilling som politisk redaktør på avisen. Hun skal styrke mediets digitale profil og offentlige tilstedeværelse.
Marchen Neel Gjertsen er nyt medlem af Jyllands-Postens chefredaktion. | Foto: Polfoto
Marchen Neel Gjertsen er nyt medlem af Jyllands-Postens chefredaktion. | Foto: Polfoto

Politisk redaktør Marchen Neel Gjertsen træder et skridt op og får titel af chefredaktør på Jyllands-Posten. Det fremgår af en pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus.

Dermed bliver 35-årige Marchen Neel Gjertsen en del af den øverste redaktionelle ledelse, som i forvejen udgøres af ansv. chefredaktør Jacob Nybroe og chefredaktør Steen Rosenbak.

Ifølge pressemeddelelsen skal hun både være med til at styrke Jyllands-Postens digitale profil og offentlige tilstedeværelse.

Marchen Neel Gjertsen kom til Jyllands-Posten i 2011 fra en stilling som politisk reporter på Information. I september 2015 skiftede hun til en stilling som souschef på Politikens politiske redaktion, men vendte den 1. januar 2016 tilbage til Jyllands-Posten og stillingen som politisk analytiker.

Læs mere her:

Nybroe: Ny chefredaktør skal sikre digitalt blod i bladledelsen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også