SAS vil have topchef for canadisk sportskoncern ind i bestyrelsen

Som nyt bestyrelsesmedlem i SAS foreslås en canadier med danske rødder. Han er i dag topchef for en sportskoncern i Toronto, men har tidligere været drivkraft i opbygningen af et lavprisselskab i Air Canada-koncernen.
Michael Friisdahl - fotograferet mens han var chef i Air Canada Leisure Group. | Foto: Aaron Vincent Elkaim/AP/Ritzau Scanpix
Michael Friisdahl - fotograferet mens han var chef i Air Canada Leisure Group. | Foto: Aaron Vincent Elkaim/AP/Ritzau Scanpix
af ritzau finans og hella andersen

SAS har udset sig Michael Friisdahl, topchef for den canadiske sports- og underholdningskoncern Maple Leaf Sports & Entertainment, som nyt bestyrelsesmedlem i stedet for norske Dag Mejdell, der ikke har ønsket at genopstille.

Friisdahl har tidligere været topchef for Air Canada Leisure Group, hvor han har stået for lanceringen af lavprisselskabet Air Canada Rouge. Han har desuden haft flere ledende stillinger i rejsekoncernen Thomas Cook North America.

Det fremgår af en meddelelse inden SAS' generalforsamling den 17. marts.

Ifølge internationale medier er Michael Friisdahl canadisk statsborger, men født i Roskilde.

I Maple Leaf Sports & Entertainment-koncernen drives hele fire professionelle sportshold, herunder ishockeyklubben Toronto Maple Leafs, der spiller i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Også basketball-holdet Toronto Raptors i den nordamerikanske basketball-liga NBA er del af koncernen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også