
Medlemsmediet Markedsføring, som udgives af Huset Markedsføring, skal have ny chefredaktør, skriver mediet.
Efter to et halvt år på posten har Uffe Jørgensen Odde, der kom til Markedsføring fra B.T. i oktober 2018, opsagt sin stilling.
"Jeg har været utrolig glad for at stå i spidsen for Markedsføring, der fortsat er meget udviklingspotentiale i, men efter moden overvejelse er jeg kommet frem til, at det er tid til at prøve noget nyt," siger Uffe Jørgensen Odde til Markedsføring.
Hvad der skal ske fremover karrieremæssigt ligger ikke fast. Uffe Jørgensen Odde bliver, indtil en ny chefrekdatør er fundet, fremgår det.