Irma henter ny salgs- og driftsdirektør i Føtex

Efter otte år i Føtex skal Jan Larsen være direktør for salg og drift i Irma-kæden.
Foto: PR / Coop
Foto: PR / Coop

Coop har hentet en gammel kending hjem til Irma-kæden.

Af en meddelelse fra dagligvarekoncernen fremgår det, at 57-årige Jan Larsen skal være ny salgs- og driftsdirektør i Irma.

Han kommer fra en stilling som salgsdirektør i Føtex under Salling Group, som han skiftede til i 2013 efter at have været i Irma i 30 år.

"Det er som at komme hjem. Jeg er Irma-mand i hjertet og glæder mig til sammen med hele Irma-holdet at videreudvikle kæden, som den førende på både varer og service i branchen," udtaler Jan Larsen,

Jan Larsen har de seneste otte år været ansat i Føtex. | Foto: PR / Coop
Jan Larsen har de seneste otte år været ansat i Føtex. | Foto: PR / Coop

Han begynder i sit nye job 1. maj.

I sit nye arbejde skal Jan Larsen referere til kædedirektør Charlotte Nilsson Nordby, og han kommer til at indgå i ledelsen, som også består af kommerciel direktør Rikke Wolff, økonomichef Jørn Mogensen, marketingchef Lise Hørdam og konstitueret HR Chef Emil Ejlersen.

52-årige Charlotte Nilsson Norby blev selv udpeget som kædedirekør for Irma i sidste måned, hvor hun overtog jobbet efter kommerciel chef Rikke Wolff, der siden slutningen af november har været konstitueret kædedirektør i kæden.

Charlotte Nilsson Norby kommer fra Løgismose Meyers, og som fast kædedirektør afløser hun Søren Steffensen, der blev afskediget i forbindelse med den store Coop-rokade i november.

Coop-formand: Vi skal i offensiven og vinde det tabte tilbage Ny kædedirektør: Coop 365 adskiller sig fra Fakta på sortimentet Coop henter ny Irma-direktør i Løgismose 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også