Arkitektfirma finder topchef hos C.F. Møller

Gottlieb Paludan Architects skifter efter 18 år ud på chefposten som led i internationale vækstplaner.
Mette Lyng Hansen siger farvel til C.F. Møller efter 11 år. | Foto: PR / Gottlieb Paludan Architects
Mette Lyng Hansen siger farvel til C.F. Møller efter 11 år. | Foto: PR / Gottlieb Paludan Architects

Arkitektfirmaet Gottlieb Paludan med hjemsted i København har ansat arkitekt Mette Lyng Hansen som adm. direktør fra juni, oplyser firmaet.

Hun kommer fra en stilling som leder af C.F. Møllers afdeling i København og afløser Kristian Hagemann, der har været adm. direktør i 18 år.

"Ansættelsen er led i et ledelsesmæssigt generationsskifte, der skal fremtidssikre Gottlieb Paludan Architects og ruste arkitektvirksomheden til yderligere international vækst," lyder det i en pressemeddelelse.

Mette Lyng Hansen "vil, sammen med de nyligt udnævnte kreative direktører Tine Kjærulff Bay og Thomas Bonde-Hansen, udgøre den nye direktion hos Gottlieb Paludan Architects. Ledelsen vil desuden blive yderligere styrket med en ny tegnestuechef i den nærmeste fremtid," skriver firmaet, der siden 2018 har været ejet af den svenske rådgivervirksomhed Afry.

Gottlieb Paludan Architects har rødder tilbage til 1901. I 2012 overtog man Public Arkitekter, og i 2019 blev norske Tegn 3 overtaget og gjort til Gottlieb Paludan Architects Norge.

Kapitalfond overtager kontrollen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter 

Sweco fortsætter med arkitektopkøb 

Rådgiver skifter navn efter svensk overtagelse

Svensk milliardkoncern overtager dansk arkitektfirma med 90 mand 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også