Watch Medier

Erhvervsmægleren Collliers skifter ud i toppen

Erhvervsmægleren Colliers' nummer to overtager topposten. Den afgående adm. direktør, Peter Winther, bliver dog i virksomheden for at hellige sig storkunderne.

Adm. direktør i Colliers i Danmark Peter Winther siger farvel som topchef 1. maj. | Foto: Colliers PR

Erhvervsmægleren Colliers siger farvel til 63-årige Peter Winther som adm. direktør.

Han vil i stedet hellige sig opgaven med at styrke Colliers' afdeling for storkunder, Capital Markets, meddeler mægleren.

Som ny mand i front er udnævnt Carsten Gørtz Petersen, der i dag er viceadm. direktør.

Ændringen sker pr. 1. maj.

"Tre år efter fusionen med Sadolin & Albæk er det lykkedes at opnå positionen som markedsleder på landsplan, og det glæder mig at give stafetten videre efter et første kvartal i år med markant vækst og masser af forretning i vores pipeline. Min passion har altid været Capital Markets og de store transaktioner. Dem føler jeg, at jeg stadig har mange af mig i, og derfor ønsker jeg at lægge alle mine kræfter i dette område. Samtidig får vi organisatorisk samlet vores afdelinger for Capital Markets i et nationalt team, så vi kan optimere og strømline vores tilgang til kunderne,” udtaler han i meddelelsen.

Hans afløser bliver bliver partner og direktør Carsten Gørtz Petersen, der i en årrække har haft ansvaret for Colliers’ og tidligere Sadolin & Albæks kontor i Aarhus.

"Jeg er stolt over at træde ind i rollen som adm. direktør med det daglige ansvar for hele virksomheden. Vi er generelt i gang med at professionalisere vores forretning, vores systemer og de måder, vi betjener vores kunder på. Vores overordnede strategi er at skabe grundlaget for fremtidig vækst, dvs. én stærk digital platform, strømlinede operationer og øget fokus på Capital Markets. Derfor har jeg efter nøje overvejelser valgt at takke ja til stillingen, da det betyder, at Peter Winther og jeg hver især kan dedikere vores tid der, hvor vi kan skabe mest værdi,” udtaler Carsten Gørtz Petersen.

Med sig bringer han over 15 års erfaring i den kommercielle ejendomsbranche og yderligere 20 års erfaring inden for finansiel rådgivning overvejende i ejendomsbranchen, fremgår det.

Både han og Peter Winther fortsætter i bestyrelsen og som partnere og aktionærer i Colliers.

Læs mere her:

Ny Colliers-topchef: "Peter ér Mr. Real Estate i Danmark – det vil vi gerne udbygge" 

 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs