Watch Medier

Radio Loud skifter programdirektør ud - Berlingske-chef tager over

Berlingskes nyhedschef bliver indsat som ny programchef og chefredaktør på ungdomsradioen Radio Loud, hvor han erstatter Ann Lykke Davidsen. "Den nye ledelse skal sikre, at lytterne får valuta for pengene," siger formand.

Radio Loud har haft problemer med at få så højt et lyttertal, at det kunne registreres. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Loud har brug for radikal forandring, og derfor har Kulturradio Danmark, selskabet bag den Radio Loud, ansat 51-årige Simon Andersen som programdirektør og chefredaktør for statsfinansierede ungdomsradio. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Loud.

”Simon Andersen har den vildskab og dybe forståelse for journalistik, som vi har brug for. Han har gennem sin karriere bevist, at han kan sætte dagsordenen, som de færreste i det danske medielandskab. Jeg er stolt over, at han vil arbejde for os," siger Lars Schmidt, adm. direktør for Kulturradio Danmark, i meddelelsen.

Simon Andersen er i dag nyhedschef på Berlingske og var mellem 2014 og 2018 nyhedschef på Radio24syv. Berlingske ejer 40 procent af Kulturradio Danmark, resten ejes primært af en en stribe lokalradioer.

Ansættelsen af Simon Andersen betyder, at radioens nuværende programdirektør, Ann Lykke Davidsen, stopper på posten. Hun var med til at starte radioen op, da den gik i luften i april sidste år.  

Lars Schmidt, som har været adm. direktør for Kulturradio Danmark siden november sidste år, takker Ann Lykke Davidsen for hendes indsats med at få Loud i luften og med at skabe et arbejdsklima, "hvor talenter har kunnet vokse under vanskelige vilkår."

Behov for kritisk lydmedie

Radioen, som sender på DAB, har siden sin opstart fået massiv kritik fra flere kanter, også politisk, for sine lave lyttertal på frekvensen.

Simon Andersen og Lars Schmidt skal nu gennemgå programfladen med henblik på at sikre højere lytning og tydelig journalistik, især på kulturområdet.

Ifølge Anders Krab-Johansen, bestyrelsesformand for Kulturradio Danmark og koncernchef i Berlingske Media, er der behov for et kritisk lydmedie, der udgør et alternativ til DR. Men radioen har en udfordring med at trænge igennem, og det skal der ændres på, lyder det.

"Vi har et ansvar for bevise, at et privat medieselskab kan administrere en sendetilladelse og et generøst bidrag fra skatteyderne til at skabe originale programmer. Den nye ledelse skal sikre, at lytterne får valuta for pengene," siger Anders Krab-Johansen.

Ambitionen er, at Kulturradio Danmark kan skabe tilstrækkelig succes til at fortsætte, når sendetilladelsen udløber i foråret 2024, lyder det.

Ny programdirektør på Loud vil lave magtkritisk kulturjournalistik 

Ejere har presset på for udskiftning i Loud: Det er ikke godt nok

Forskellige målemetoder giver vidt forskellige lyttertal til Loud

Loud-kritikere tager afstand fra at blive forbundet med dødstrusler 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs