
En ny profil er sat i spidsen for Arlas danske HR-afdeling.
Mejerikoncernens nye direktør for HR i Arla Denmark samt Global Innovation & Marketing hedder Christian Flø og kommer fra en lignende stilling i Energinet, som er statens selskab for energinfrastruktur.
Det skriver Christian Flø på sin Linkedin-profil.
"Jeg er glad for at kunne meddele, at jeg får nye kolleger og udfordringer ved at tiltræde Arla Foods i en stilling som HR-chef i Arla Danmark og den globale innovations- og marketingorganisation," skriver han.
Christian Flø arbejdede 2,5 år hos Energinet som group vice president og HR-direktør. Han har derudover en fortid i Salling Group, hvor han var HR-ansvarlig for Bilka-kæden.
Denne måned lød på en anden ledelsesrokade på øverste niveau i koncernen. Således ændrede Hanne Søndergaard, der sidder i koncernledelsen, jobbeskrivelse, hvor hun fremover stå i spidsen for Arlas medlemsservice.
Rokaden, der trådte i kraft tidligere i november, er den første konkrete organisationsændring som følge af den nye strategi for Arla Future26.