
Lars Solbø Christiansen, der har en lang karriere bag sig i shipping, er tiltrådt en stilling som co-CEO i det kinesiske containerrederi China United Lines (CULines).
Lars Solbø Christensen har ifølge sin Linkedin-profil senest arbejdet som selvstændig konsulent og skal nu dele CEO-rollen med Raymond Chen. Han bliver primusmotor i det kinesiske rederis fortsatte internationalisering og professionalisering, fremgår det af et opslag på Linkedin.
Lars Solbø Christiansen har en vidtspændende karriere bag sig. Han startede hos Maersk i 1979 og har siden arbejdet for virksomheder som Ikea, Ilva, United Arab Shipping Company og Hapag-Lloyd, hvor han var senior managing director frem til 2020.
China United Lines er et containerrederi i voldsom vækst. Ifølge analysehuset Alphaliner var rederiet ved årets start nummer 82 blandt verdens top 100 for containerrederier, men var allerede i september sprunget frem til en 28. plads.
Nye containerspillere har svært ved at komme ind på øst-vest ruterne