Watch Medier

ISS udnævner chefer for to nye europæiske regioner

Servicekoncernen ISS splitter den europæiske forretning i to, hvor hidtidig chef for ISS i Norge skal stå i spidsen for den nordlige region og en brite hentet fra koncernens strategiområde skal stå i spidsen for den sydlige region.

Carl-Frederik Langård-Bjor, hidtidig chef for ISS Norway, bliver chef for hele Nordeuropa i servicekoncernen fra nytår. | Foto: PR / ISS

Servicekoncernen ISS omstrukturer sin organisation for Europa og direktionen. Det oplyser koncernen i en børsmeddelelse tirsdag.

Europa-regionen splittes i to regioner: Nord og Central/Syd.

Nord omfatter Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Belgien, Luxembourg, Polen og Litauen. Central/Syd omfatter Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Spanien, Tyrkiet.

Tyskland vil blive ledet som en særskilt landeorganisation, der rapporterer direkte til koncerndriftsdirektør, COO, Troels Bjerg.

ISS fortæller også, at hidtidig chef for Europa-regionen og medlem af koncerndirektionen, Pierre-Francois Riolacci, forlader koncernen fra årsskiftet for at tiltræde en stilling i en anden virksomhed.

I stedet vil Carl-Fredrik Langård-Bjor, der har fungeret som topchef i ISS Norway, blive administrerende direktør for divisionen Northern Europe og medlem af direktionen, og britiske Celia Liu, der har været topchef i divisionen Strategic Transformation og medlem af koncerndirektionen, vil stå i spidsen for Central and Southern Europe.

Desuden har selskabet rekrutteret en ekstern kandidat til rollen som chef for globale kundekontakter med tiltræden senest 1. juli 2022.

 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs