Green Hydrogen Systems henter Vestas-veteran til bestyrelsen

Thyge Boserup træder tilbage som formand for det børsnoterede brintselskab Green Hydrogen Systems og afløses af Christian Clausen. Selskabet indstiller til gengæld en stribe tunge branchenavne til bestyrelsen.
Green Hydrogen Systems indstiller en Vestas-veteran til bestyrelsn. | Foto: Green Hydrogen Systems/PR
Green Hydrogen Systems indstiller en Vestas-veteran til bestyrelsn. | Foto: Green Hydrogen Systems/PR
AF MARKETWIRE OG MAZ PLECHINGER

Normalt ville udskiftningen af formanden være den suverænt største nyhed, når en virksomhed melder om rokade i bestyrelsen. En sådan kom mandag eftermiddag fra den jyske producent af elektrolyseanlæg Green Hydrogen Systems. Allerede fra dags dato siger Thyge Boserup farvel til stolen for enden af bordet, og efter en ekstraordinær generalforsamling i næste måned er han efter to et halvt år fortid hos selskabet.

En sådan nyhed ville sædvanligvis knytte en kommentar om virksomhedens problemer. For Green Hydrogen Systems vedkommende de tekniske udfordringer med at få elektrolyseanlæggene til at virke efter hensigten, forsinkelserne af leveringer eller aktiekursen, der er faldet med mere end 60 pct. siden børsnoteringen i sidste sommer.

Imidlertid har intet af det tilsyneladende fået alle til at miste troen på virksomheden. For den formentlig største nyhed i bestyrelsesrokaden er de navne, Green Hydrogen Systems er lykkedes med at hente ind i bestyrelsen.

Foruden økonomidirektøren hos solproducenten Sonnedix, Karen Dyrskjøt Boesen, er det den tidligere Siemens Energy-direktør Armin Schnettler samt Vestas’ chef for teknologiudvikling gennem mange år, Anders Vedel.

”Anders Vedel, Dr. Armin Schnettler og Karen Dyrskjøt Boesen medbringer enorm ledelseserfaring såvel som indsigt i energi-, fremstilling-, teknologi- og brint fra deres positioner på tværs af energisektoren. De vil være et værdifuldt bidrag til vores samlede erfaring og kompetencer, idet Green Hydrogen Systems tager det næste skridt i at nå industriel produktionsskala,” lyder det i meddelelsen fra Green Hydrogen Systems.

Mere præcis med Christan Clausen som afsender. Det er således ham, der nu har overtaget formandsposten fra Thyge Boserup. Sidstnævnte bliver i øvrigt ikke ene om at forlade lokalet efter den ekstraordinære generalforsamling den 18. juli. Det samme gør Karen-Marie Katholm, hvilket begrundes med ønsket om at hellige mere af sin tid til sit job i ledelsen hos Akzonobel.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter