"Det er pokkers slående, at alle siger det samme, når de er 82, men ikke gør noget, når de er 42"

Det kræver mere end snak at skabe den rette work-life-balance, mener detailmanden, bjergklatreren og tidligere topchef i Sportmaster, Jens Høgsted, der selv skeler til tre bobler og en årlig liste for at holde autopiloten slukket.

Jens Høgsted, der tidligere var topchef i Sportmaster, gør en dyd ud af at skabe balance mellem sin karriere og livet med familien, vennerne og sig selv. Her er han på en at sine mange bjergbestigningsture. | Foto: PRIVATFOTO

For mange år tilbage fik Jens Høgsted et råd af en god ven. Den slags råd, der bider sig fast, og som bliver en form for livsfilosofi.

Vennen skitserede livet i tre bobler. Den ene boble indeholdt familien, den anden handlede om arbejdet, mens den tredje var ego-boblen. Den, som fokuserede på alle de ting, som Jens Høgsted udelukkende skal gøre for sig selv, og som giver ham energi.

”Hvad er det – det, du gør for dig selv, som du synes, er pissesjovt?” husker Jens Høgsted, at vennen spurgte.

”For de ting skal du have. Ellers har du ikke balance i noget af alt det andet.”

I dag er Jens Høgsted adm. direktør i hudplejevirksomheden Karmameju og sidder blandt andet i bestyrelsen hos Imerco og Björn Borg. I starten af 00’erne var han med til at stifte det konsulenthus, der blev til Qvartz og senere en del af Bain, og fra 2013 til 2018 var han adm. direktør i Sportmaster samt ansvarlig for Unisport og Rezet Sneaker Store, som blev tilkøbt.

Lige siden han blev færdiguddannet fra DTU som 23-årig, har han haft fuld fart på karrieren, men han har altid forsøgt at have balance mellem de tre bobler.

”Der behøver ikke være balance at any given time. Men set over et halvt eller helt år, så skal der gerne være en eller anden form for balance,” siger han.

Når man kigger på Jens Høgsteds CV, kan man let få den tanke, at der ikke har været meget tid til hverken familie, venner eller ego-boblen. I godt 18 år arbejdede han som management-konsulent, inden han fik tilbudt jobbet som topchef i Sportmaster – en post, han fem år senere blev fyret fra, hvilket vi kommer tilbage til – og begge jobtitler kræver som bekendt en hel del timer på kontoret.

Men hvis man spørger Jens Høgsted, har karrieren aldrig fået lov til at stå alene. Ikke fordi han er klogere end andre, men fordi bevidstheden om balancen har fulgt ham som en gammel ven.

”Vi kan alle sammen spurte. Det kan jeg også. Jeg kan sagtens lægge alt til side, smøge ærmerne op og bare giv den fuld gas i en periode. Som management konsulent er der uger og måneder, hvor der er rimelig mange timer på programmet. Og det er helt fint,” siger Jens Høgsted og fortsætter:

”Men hvis du skal holde på den lange bane, så skal du finde en eller anden balance, hvor du ikke spurter hele tiden. For der er ingen, der kan spurte et maraton, ellers brænder du bare ud.”

"Hvis du skal holde på den lange bane, så skal du finde en eller anden balance, hvor du ikke spurter hele tiden. For der er ingen, der kan spurte et maraton," siger Jens Høgsted, der i dag er adm. direktør i Karmameju. | Foto: PRIVATFOTO

De fleste kender nok tanken, der måske slår ned i en pause eller popper op, når stikket trækkes i ferien – har man nu også indrettet sit liv rigtigt, og er det drevet af omstændighederne eller ens eget hoved?

For Jens Høgsted har de tre bobler på papiret lært ham, at balancen ikke kommer af sig selv, men kræver en aktiv indsats. Han sørger derfor for, at han jævnligt tjekker ind med sig selv og gør op, om han lever det liv, han gerne vil.

”Jeg ved, hvor let det er, at tingene kører på autopilot, og at der så gik fem år, hvor man ikke fik gjort noget ved et eller andet, man gerne ville.”

Dynamikken i detailbranchen

Jens Høgsted har i hele sin karriere arbejdet med detailbranchen. Til en start var det lidt tilfældigt, at han som konsulent fik opgaver i branchen, men hurtigt blev det detailhandlen og mærkevareleverandørerne, som var Jens Høgsteds fokus.

”Jeg har altid godt kunnet lidt detailbranchen. Jeg har altid syntes, at det med, at du lynhurtigt kan se resultater af det, du laver, var fascinerende – men på samme tid også megastressende. Men jeg har altid godt kunne lidt den dynamik,” siger han og fortsætter:

”Og jeg har også altid godt kunnet lide dynamikken omkring både det bløde og det hårde. Det bløde omkring branding, kunder og hele den kreative og visuelle del, og så kombineret med den ekstremt hårde taldel.”

Jeg ved, hvor let det er, at tingene kører på autopilot, og at der så gik fem år, hvor man ikke fik gjort noget ved et eller andet, man gerne ville.

Jens Høgsted, adm. direktør, Karmameju

DetailWatch møder Jens Høgsted på en kaffebar i Københavns nordvestkvarter. Lige ved siden af ligger Karmameju-kontoret, hvor Jens Høgsted i dag står i spidsen for omkring 25 ansatte.

Det er et noget andet setup, end det han var vant til i både Qvartz og Sportmaster, hvor antallet af medarbejdere og omsætningstallene var af en noget anden kaliber.

”Det er klart, at med 25 mennesker så er du involveret i de fleste diskussioner, der kører,” siger han.

”Man er heller ikke for fin til noget. Jeg skal for eksempel ud og købe rawplugs om lidt, fordi vi skal have skruet nogle gardiner op. Det kan jeg godt finde ud af, og det er lettere, at jeg gør det, end at jeg skal ringe til en håndværker.”

Det gjorde du vel ikke i Sportmaster eller i konsulenthuset?

”Nej, det gjorde jeg nok ikke. Men then again, jeg havde ikke nogen personlig assistent. Det har jeg aldrig haft. For mig er det lettere, at jeg selv booker en flybillet end at bede en om at gøre det.”

Fyret fra Sportmaster

Jens Høgsted startede hos Karmameju for godt et år siden. Inden da havde han været selvstændig rådgiver for forskellige detailvirksomheder, efter han i 2018 blev fyret som adm. direktør i Sportmaster.

Jens Høgsted var i 2013 blevet hyret af ejerne, kapitalfonden Nordic Capital, til at få Sportmaster transformeret. Sportmaster-butikkerne havde i mange år været en frivillig kæde, men nu blev den omlagt til en kapitalkæde, hvor alle butikker var ejet af selskabet, og den omlægning stod Jens Høgsted i spidsen for. Der lå også en kæmpe opgave med at tage en førerposition inden for de digitale muligheder, der for alvor formede sig i 2013.

Der skulle styr på it-systemer, lagersystemer og stort set alt andet, og Jens Høgsted fik til opgave at gøre Sportmaster til en god, fremtidssikret forretning i en meget presset sportsbranche.

Branchen var – og er – presset af flere årsager, som i kombination faktisk gør branchen ganske unik, mener Jens Høgsted. For det første havde det danske marked alt for mange sportsbutikskvadratmeter, siger han.

”Der var en gigantisk overkapacitet på kvadratmeter. Jeg tror, Danmark havde tre gange så mange sportskvadratmeter pr. indbygger, som eksempelvis England havde. Men jeg tror altså ikke, vi danskere er tre gange så aktive.”

”Så når man eksempelvis kiggede på et butikscenter eller en by, så burde en, to eller tre af de sportsbutikker, der lå der, lukke, hvis nogen af dem skulle tjene penge.”

Jens Høgsted er en ivrig bjergbestiger i sin fritid. Det foregår især i alperne, hvor familien har et hus i Chamonix ved Mont Blanc. | Foto: PRIVATFOTO
Jens Høgsted er en ivrig bjergbestiger i sin fritid. Det foregår især i alperne, hvor familien har et hus i Chamonix ved Mont Blanc. | Foto: PRIVATFOTO

Det andet problem, som sportsbutikkerne stod med, var, at de kørte med en form for modelogik, som Jens Høgsted kalder det, hvor 80 pct. af varenumrene bliver udskiftet hver sæson, fordi nye farver kommer til – ikke altid til at se for forbrugerne. Det giver ofte de fysiske butikker udfordringer, fordi de ender med et uspændende sortiment i forhold til det, man kan finde på nettet.

Dertil kommer en kæmpe købsinvolvering, hvor de rette fodboldstøvler eller løbesko rent faktisk betyder alverden for mange kunder – og når du samtidig har en prisgennemsigtighed på tværs af hele Europa, hvor du med få klik kan finde den præcise model til den laveste pris, så er det skønt at være forbruger og tilsvarende vanskeligere at være købmand.

”Når du har alle de faktorer, der er svære, så begynder det at blive rigtig svært for alle. Og så skal man huske på, at giganterne som Nike og Adidas har en udtalt strategi om et markant eget onlinesalg, og de poster mange penge i systemer, logistik, organisation og markedsføring samt høje rabatter,” siger Jens Høgsted.

”Det tror jeg, at vi alle sammen undervurderede. Ikke kun os i Sportmaster og mig personligt, men alle i branchen.”

”Udfordringen er jo heller ikke løst endnu. Det er ikke kun i Danmark, men rundt i hele Europa. Alle slås om en for lille profitpulje. Der er ikke rigtig nogen, der har fundet en økonomisk bæredygtig forretningsmodel.”

Hvis de ikke havde truffet beslutningen, så havde jeg truffet den. For der var jeg begyndt at miste farve i kinderne og det gode humør.

Jens Høgsted om fyringen som topchef i Sportmaster

Var det en umulig opgave for dig?

”Jeg tror ikke, den var umulig. Jeg lykkedes bare ikke med den. Eller jeg og de folk omkring Sportmaster lykkedes ikke med den.”

”Jeg skal ikke kunne sige, om andre havde lykkedes. Men det var ikke en let opgave – heller ikke set udefra.”

Men du undervurderede den?

”Ja, jeg og alle andre troede, at det var lettere. Alle troede, at man kunne konsolidere branchen meget lettere, eller man kunne lave nogle af de lidt mere strukturelle greb, der ville have skabt en bæredygtig branche. Men det lykkedes bare ikke rigtig.”

I alle årene, hvor Jens Høgsted var hos Sportmaster, lå omsætningen på den gode side af 1 mia. kr. I 2013 var toplinjen på 1,017 mia. kr., mens den i 2017 var vokset til 1,145 mia. kr. Den digitale forretning i Sportmaster var i samme periode gået fra at fylde 0 pct. til 20 pct. af omsætningen.

Bundlinjen blev de første år forbedret betydeligt, men udfordringerne, som blandt andet blev accelereret af et lagerskifte og logistikvanskeligheder, forværrede bundlinjen. I øvrigt en udvikling, der blev forstærket i perioden efter, at ejerne valgte at udskifte topchefen i sommeren 2018.

I dag siger Jens Høgsted selv, at han formentlig var kommet til den samme konklusion og selv var gået kort tid efter, hvis han ikke var blevet opsagt.

”Hvis de ikke havde truffet beslutningen, så havde jeg truffet den. For der var jeg begyndt at miste farve i kinderne og det gode humør. Det er sådan noget, ens hustru bemærker før en selv, og så er der altid noget om snakken,” siger han.

”Når ejeren og direktøren begynder at slide på hinanden, så er det jo ikke selve skilsmissen, der er hård, men mere det ærgerlige over, at det er kommet dertil. Jeg ville jo megagerne have, at det var lykkedes og havde også brugt mange kræfter og personlig involvering plus i øvrigt også egne lommepenge på, at det skulle lykkes. Så havde det været sjovere, hvis det var endt et andet sted? Helt sikkert.”

Efter at Jens Høgsted slap tøjlerne i Sportmaster er store dele af ledelsen og organisationen blevet skiftet ud – blandt andet efter en lang periode uden en reel leder. Den tidligere topchef har derfor heller ikke fulgt så meget med i forårets debat om sportskæden, som blev sat i gang på grund af krigen i Ukraine og ejernes forbindelse til Rusland – en debat, der resulterede i, at Sportmaster blev sat til salg og i slutningen af maj blev solgt til den britiske detailkoncern Fraser Group.

”Jeg har faktisk ikke fulgt særlig meget med i det, for jeg kender stort set ingen af de mennesker, der er tilbage. Jeg har sympati for dem, der arbejder i Sportmaster, men det er en helt anden virksomhed i dag, så det har ikke fyldt så meget for mig.”

Holder sig selv op på balancen

Da Jens Høgsted havde sagt farvel til Sportmaster i 2018, udnyttede han, at han pludselig havde tid på hånden. Først rejste han en måneds tid til Thailand med en god ven. Vennen havde et lille rejsebureau, og han skulle besøge en række hoteller, så Jens Høgsted agerede fotograf og tog billeder til bureauet – fotografi er en anden af Jens Høgsteds store passioner, fortæller han.

Da Jens Høgsted kom hjem fra Thailand, hev han tre uger mere ud af kalenderen. Familien havde købt en VW California campervan, og Jens Høgsted tog afsted i hippiebussen, som han kalder den, med sin yngste søn, og de kørte til Alperne, stod på ski, klatrede i bjerge og sov i vejkanten.

Det kan måske lyde som om, at Jens Høgsted kastede alt op i luften og gav slip på alt, hvad der rimede på arbejde, men sådan var det trods alt ikke. De forskellige opgaver, som han havde, blev løst om aftenen i California’en, og han sad også fortsat i bestyrelsen i en række selskaber, hvilket også skulle passes.

Efter de to ture trak Jens Høgsted i sit gamle konsulentjakkesæt og begyndte som selvstændig rådgiver, men han kunne mærke, at han gerne ville noget andet. Han var ikke færdig med at have en hverdag i en virksomhed, så da muligheden i Karmameju bød sig, slog han til.

Jobbet i hudplejevirksomheden kræver fuld opmærksomhed, men ikke altid så mange timer af Jens Høgsted, som hans tidligere stillinger i Qvartz og Sportmaster gjorde, og det passer ham godt. Han understreger, at han stadig er ambitiøs, og at selskabet naturligvis skal nå sine fastlagte mål, men Karmameju-jobbet giver også Jens Høgsted tid til bestyrelsesarbejdet – og ikke mindst tid til at pleje familieboblen og livet med hustruen Carina og de to sønner Albert og Vitus og alene-timerne i ego-boblen.

En af de ting, som han blandt andet prioriterer i sin fritid, er interessen for bjergbestigning. Det foregår især i Frankrig, hvor familien har et hus i Chamonix ved Mont Blanc. Jens Høgsted bestiger ikke bjerge for at få et adrenalinsus, men det handler mere om at være ude i naturen og bruge sin krop.

”Objektivt indebærer bjergbestigning en større risiko end meget andet, men jeg er altid overforsigtig og klatrer ofte med en bjergguide,” understreger han.

Den sidste del er generelt vigtig for Jens Høgsted, når han holder fri. Han har eksempelvis cyklet tværs over Tyskland med et telt bag på sin mountainbike, og mange af de mere end 25 4.000 meter høje bjergtoppe i Alperne er besteget alene med en guide – selvom en en del af toppene også er nået sammen med Carina eller sønnerne.

Jens Høgsted og hustruen Carina nyder at have aktive ferier – gerne sammen med sønnerne Albert og Vitus. | Foto: PRIVATFOTO
Jens Høgsted og hustruen Carina nyder at have aktive ferier – gerne sammen med sønnerne Albert og Vitus. | Foto: PRIVATFOTO

Det seneste projekt i ego-boblen, som Jens Høgsted har kastet sig over, er udgivelsen af en bog med sine landsskabsfotografier fra Alperne, der suppleres med interview med seks bjergguider om deres førstehåndsoplevelser af de klimaforandringer, der påvirker bjergene så markant.

”Det er et skidesjovt projekt. Jeg har netop fået bjergbestigningens Cristiano Ronaldo til at skrive forord til bogen og indvillige i, at hans fond, the Kilian Jornet Foundation, vil promovere bogen. Det er jeg ret meget oppe og køre over.”

Fotobogen udkommer til efteråret, fortæller Jens Høgsted.

”Jeg synes, at jeg har en god balance mellem et super spændende arbejde med dygtige kollegaer, super spændende bestyrelsesposter, og så har jeg også stadigvæk dialoger med eksempelvis kapitalfonde om nogle ting. Det, synes jeg, er en stor luksus, samtidig med at jeg har mulighed for at cykle en tur klokken 17, hvis jeg vil det.”

Jens Høgsted oplever, at folk omkring ham hungrer efter mere balance, som han selv har fået skabt.

”Måske er det hammeren, der bare ser søm – men jeg oplever, der er flere, der siger, at de også gerne vil nå hen i den balance. At de skal have fundet en løsning på det på en eller anden måde.”

”Der har jeg været måske lidt heldig – og måske også lidt ubevidst styret mit liv over i den retning.”

Det er jo bare et eller andet sted pokkers slående, at alle siger det samme, når de er 82. Og ingen gør noget ved det, når de er 42.

Jens Høgsted, adm. direktør, Karmameju

Jens Høgsted er, som han selv udtrykker det, optaget af ikke at ville fortryde noget. Men det kommer ikke af sig selv, at han kan undgå den følelse.

Hver december sætter han sig eksempelvis ned og laver sin årlige ’det-vil-jeg-gerne-nå-liste’. Simpelthen en liste over de ting, der skal lykkes i året. Listen har to akser – på den ene er alt det, som Jens Høgsted synes, er vigtigt, og på den anden om det er noget, han selv kan påvirke.

”Jeg synes, det er en sjov øvelse, hvor jeg kigger på, hvad der egentlig er vigtigt for mig,” siger han og forsætter:

”Jeg fandt på de to akser, fordi man selvfølgelig godt kan have en masse drømme, men der er også nogle ting, man altså ikke selv kan påvirke.”

Hvis der er et bjerg eller to på årets liste, som Jens Høgsted ikke får besteget, fortryder han det derfor ikke eller ærgrer sig over det, men han bruger listen til at holde sig selv op på, at han gerne vil have nogle drømme opfyldt.

Jens Høgsted nævner den klassiske historie med fortællinger, som sygeplejersker på et hospice, har indsamlet. Ingen af de døende siger, at de skulle have brugt mere tid på deres arbejde, men de fleste ville gerne have brugt mere tid med deres familie og venner.

”Det er jo bare et eller andet sted pokkers slående, at alle siger det samme, når de er 82. Og ingen gør noget ved det, når de er 42,” påpeger Jens Høgsted.

Her overnatter Jens Høgsted med sin søn ved en vejside ved Andermatt i Schweiz, da de i tre uger rejste rundt i familiens VW California campervan. | Foto: PRIVATFOTO
Her overnatter Jens Høgsted med sin søn ved en vejside ved Andermatt i Schweiz, da de i tre uger rejste rundt i familiens VW California campervan. | Foto: PRIVATFOTO

Du fik selv et godt råd, som har haft betydning for, hvordan du lever dit liv. Hvis du skulle give dit eget råd til andre, som gerne vil skabe en bedre balance i deres liv, hvordan lyder det så?

”Det er måske, at du hvert tiende eller femte år kigger på, om du synes, at det har været fedt. Sådan helt bredt – lever du egentlig op til og er tro mod det, du selv synes, er vigtigt?”

”Så kan det være, at nogle siger, at de ikke aner, hvad der er vigtigt. Men så start i hvert fald med at finde ud af det,” siger Jens Høgsted.

”For mig er det vigtigt, at jeg nogle gange sådan relativt holistisk gør op, om jeg er i balance med det, jeg nogenlunde gerne vil – og så må man jo nogle gange tage konsekvensen af det, hvis det ikke er tilfældet.”

”Jeg fylder ad helvede til når jeg kommer ind i et lokale”

”Når man kommer fra så fattige kår så giver det jo en motivation”