Dansk smykkefirma får ny topchef

Dansk smykkefirma skifter ud på direktørposten, hvor stifteren skifter til en anden rolle i selskabet, skriver Branchebladet Tøj.
Christina Neustrup skal fremover være topchef i smykkefirmaet Kinraden. | Foto: Copenhagen International Fashion Fair/PR
Christina Neustrup skal fremover være topchef i smykkefirmaet Kinraden. | Foto: Copenhagen International Fashion Fair/PR

Smykkefirmaet Kinraden får ny adm. direktør i skikkelse af Christina Neustrup, der også bliver partner i selskabet, skriver Branchebladet Tøj.

Den nye topchef kommer fra en stilling som adm. direktør for Copenhagen International Fashion Fair (CIFF) og har indtil nu været ekstern konsulent for Kinraden samt siddet i bestyrelsen, men nu overtager hun altså den daglige ledelse efter Sarah Müllertz, som har stiftet Kinraden.

”Jeg tror på, at brands som Kinraden, der er født med en bæredygtig og alternativ tilgang til forretningsudvikling, er fremtiden. Jeg har kæmpe respekt for alt det, som Sarah allerede har opnået – og jeg glæder mig til at bygge videre på det,” siger Christina Neustrup i en meddelelse.

Sarah Müllertz fortsætter i selskabet, hvor hun nu skal have fokus på Kinradens kreative udvikling og bæredygtige dagsorden, lyder det.

Københavnsk modemesse får ny direktør

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også