Topsøe mister igen finansdirektør

Efter mindre end to år forlader Philip Eickhoff posten som finansdirektør hos den danske kemikoncern Topsoe. Han skal være finansdirektør hos medicinalselskabet Leo Pharma. Hos Topsoe træder it-direktøren til som midlertidig finansdirektør.
Philip Eickhoff rykker fra Topsoe til Leo Pharma. | Foto: Haldor Topsøe/PR
Philip Eickhoff rykker fra Topsoe til Leo Pharma. | Foto: Haldor Topsøe/PR

I slutningen af 2020 udtrykte Topsoes topchef, Roeland Baan, sin glæde sig over, at Philip Eickhoff ville ”slutte sig til vores spændende rejse” som ny økonomidirektør. Den rejse blev imidlertid relativt kort.

Nu har Torsdag måttet melde ud, at finansdirektøren atter er stået af for i stedet at overtage den tilsvarende stilling hos medicinalkoncernen Leo Pharma.

”Philip har udført et storartet arbejde i at opbygge et stærkt fundament og hold til at hjælpe med at drive vores omstilling, og jeg vil gerne takke ham for hans bidrag og dedikerede indsats for Topsoe gennem de seneste to år,” lyder afskedssalutten fra Roeland Baan i en meddelelse, hvori det understreges, at døren ikke smækkes i vrede bag den afgående direktør.

”Jeg ønsker ham ærligt alt det bedste i hans fremtidige bestræbelser.”

Ret beset har Philip Eickhoff da heller endnu ikke for sidste gang forladt kontoret i Lyngby for at tage rejsen med bus 400S til Ballerup, hvor Leo Pharma har hovedsæde. Han har således sidste arbejdsdag den 31. august. Her afløses han i første omgang af Morten Holm Christiansen, der dermed får tre på stribe, når det kommer til titler på C-niveau.

Sidste år tiltrådte han således som CIO – informationsdirektør – hos Topsoe med en sidetitel som Chief Digital Officer. Den kommende titel som CFO er dog midlertidig, og jagten på en ny, permanent økonomidirektør er sat i gang, oplyser selskabet.

”Vi kører i overhalingsbanen i forhold til at opbygge en stærk, kommerciel position baseret på vores dekarboniseringsløsninger, og jeg har ingen tvivl om, at Morten med sin omfattende ledererfaring og økonomiske baggrund er den rette person til at understøtte organisationen ud i at levere på vores strategi, mens vi leder efter en mere permanent løsning,” siger Roeland Baan i meddelelsen.

Morten Holm Christiansen kom til Topsoe fra Coop i november og var tidligere fem år hos A.P. Møller Mærsk, hvor han bl.a. var økonomidirektør hos Maersk Line IT i perioden 2013-16.

Leo Pharma skifter finansdirektør - Kronborg stopper

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også