Velux henter topchef fra Hempel

Topchefen hos skibsmalingproducenten Hempel, Lars Petersson, skifter til et tilsvarende job hos producenten af ovenlysvinduer Velux. Hempel har fundet en intern afløser til topchefposten.
Lars Petersson bliver ny topchef for Velux. | Foto: PR-FOTO
Lars Petersson bliver ny topchef for Velux. | Foto: PR-FOTO
af marketwire og Watch Medier

To af landets store industrivirksomheder, Hempel og Velux, skifter ud på topchefposten. Velux’ nye topchef bliver nemlig Lars Petersson, der kommer fra en tilsvarende stilling hos skibsmalingproducenten Hempel.

Lars Petersson skal hos Velux afløse David Briggs, som har valgt at trække sig. Skiftet sker den 1. november, og indtil da er finansdirektør Anders Götzsche fungerende direktør for producenten af ovenlysvinduer, hvis hovedkvarter ligger i Hørsholm.

Hos Hempel, der har hovedsæde i Lyngby, kommer Michael Hansen til at blive ny førstemand. Det sker fra den 15. oktober. Michael Hansen har været i Hempel siden maj 2017 og har hidtil haft titel af executive vice president for energi og infrastruktur.

Hempels årsomsætning var sidste år på godt 13 mia. kr., mens Velux omsatte for godt 16 mia. kr. Begge virksomheder er fondsejede.

Læs mere her:

Hempel finder ny topchef internt

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også