Watch Medier

TDC-udbryder henter tidligere chef for EG og Targit ind som formand

Mobitel, udbryderen af TDC Erhvervscenter i Odense, får tidligere topchef i EG og Targit Leif Vestergaard som bestyrelsesformand.

Foto: PR/Dahl

Leif Vestergaard, tidligere topchef i EG og Targit, bliver ny bestyrelsesformand i Mobitel.

Det oplyser teleservicevirksomheden i en pressemeddelelse.

Mobitel, der er stiftet af Ole Folmer i 2020 og som er en udbryder af TDC Erhvervscenter i Odense, henter Leif Vestergaard ind, da virksomheden har skruet op for ambitionerne og har som mål at vokse ”markant” i de kommende år.

”Jeg har taget Leif med, fordi hans erfaring i at skalere og vækste virksomheder, er hvad vi har brug for. Vi skal blive større og have flere kunder med ombord,” siger adm. direktør og stifter Ole Folmer i pressemeddelelsen.

Ole Folmer skal sammen med Leif Vestergaard sætte turbo på kendskabet til virksomheden.

”Mobitel har et godt renommé, og de besidder kompetencerne inden for målrettede teleløsninger til erhvervslivet. Deres gode værdier gør det trygt for kunderne at lægge deres teleløsning i hænderne på Mobitel. Nu skal mange flere lære dem at kende,” fortæller den nye bestyrelsesformand, Leif Vestergaard, i pressemeddelelsen.

Han er i forvejen bestyrelsesformand i Abakion, Symfonia og Danoffice og menigt bestyrelsesmedlem i Edgemo.

Leif Vestergaard: ”Nu har jeg taget mine kvartaler som direktør”

TDC-udbryder vinder millionordre hos Energinet

TDC-udbryder forventer langt billigere løsninger til kunderne

Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

MT Højgaard skal bygge for Novo Nordisk i Bagsværd

Byggekoncernen MT Højgaard får del i en milliardaftale med Novo Nordisk, der har planer om at udvide produktionsfaciliteterne i Bagsværd for milliarder. Højgaards del af byggesummen løber op i ca. 600 mio. kr.

Læs også

Relaterede

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs