Watch Medier

Velux Fondene får ny chef for alternative investeringer

Den nye chef for alternative investeringer i Villum Fonden og Velux Fonden kommer fra ATP.

Velux-arvingerne Jens Kann-Rasmussen (briller) og Hans Rasmussen, som er eller har været involveret i arbejdet i fondene bag VKR og Velux. | Foto: Stine Bidstrup/ERH

Henrik Urbak-Mård forlader en stilling som senior investeringsmanager hos pensionskassen ATP for at blive chef for alternative investeringer i Villum Fonden og Velux Fonden.

”Efter fire år hos ATP med gode kollegaer og interessante investeringer, er det blevet tid til at foretage en ny rejse. Derfor er jeg begejstret for at annoncere, at jeg er startet som Head of Alternatives (chef for alternative investeringer, red.) hos Villum Fonden og Velux Fonden,” skriver Henrik Urbak-Mård i en opdatering på Linkedin.

Foruden fire år hos ATP, har Henrik Urbak-Mård desuden været en årrække hos Sampension, hvor han først var analytiker og senere hen porteføljeansvarlig. Han har en kandidatgrad i økonomi fra Aarhus Universitet.

Velux Fondene består af Villum Fonden og Velux Fonden, der begge er almennyttige fonde, som støtter forskning, miljø, sociale og kulturelle formål i Danmark og udlandet. I 2018 uddelte de to fonde i alt 1,8 mia. kr.

Fondene er ikke erhvervsdrivende fonde, men Villum Fonden er hovedaktionær i VKR Holding, der rummer bl.a. Velux-koncernen og venturefonden Kompas foruden en lang række investeringer.


Mere fra Watch Medier

Det nye Nordea Pension skal fylde mere i landskabet end Topdanmark Liv

Med Nordeas kræfter inden for distribution skal det tidligere Topdanmark Liv - nu Nordea Pension - blive en større spiller på pensionsmarkedet, siger privatdirektør Mads Skovlund fra Nordea efter overtagelsen. Nordeas privatkunder kan give selskabet mange nye kunder, vurderer aktuar.

Læs også

Jobs fra alle vores medier

Se flere jobs

Se flere jobs