Dansk biokemiker udnævnt til vicepræsident for Det Europæiske Forskningsråd

Danske Jesper Qualmann Svejstrup skal i rollen som vicepræsident i Det Europæiske Forskningsråd med særligt ansvar for life science være med til at bevilge penge til ny banebrydende forskning.
Foto: Christoffer Regild/ KU
Foto: Christoffer Regild/ KU

Professor Jesper Qualmann Svejstrup fra Københavns Universitet, er blevet udpeget til vicepræsident for Det Europæiske Forskningsråd, ERC.

Det skriver Uddannelses- og forskningsministeriet i en nyhed på ministeriets hjemmeside.

Jesper Svejstrup er biokemiker og molekylærbiolog med speciale i forskning i gentranskription og dets grænseflade med andre DNA-associerede processer. Han har en ph.d.-grad fra Aarhus Universitet, og har siden arbejdet en årrække i udlandet, først på Stanford University og senest Francis Crick Institute i London, før han i 2020 blev ansat på Københavns Universitet.

Nu bliver han én af tre vicepræsidenter i ERC, og den danske professor får ansvaret for fagområdet life science. Som vicepræsident skal Jesper Svejstrup være med til at realisere ERC’s strategi om at støtte banebrydende forskning i den absolutte verdensklasse og sikre implementering af rådets arbejdsprogrammer.

Professoren skal altså være med til at udvælge ny forskning, der kan modtage en af de fire forskellige bevillinger: Starting Grant, Consolidator Grant og Advanced Grant, der støtter excellente forskere på forskellige karrieretrin, fra en ph.d.-alder på to år frem til professor. Dertil kommer ERC Synergy Grant, der støtter excellente forskergrupper på to-fire forskere.

ERC’s budget udgør cirka 16 milliarder euro, det svarer til 17 pct. af budgettet for EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon Europe.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også