Gyldendal Uddannelse får ny direktør

Gyldendal Uddannelses markedsdirektør, Henrik Gejlager, bliver forfremmet til direktør for området, efter at den hidtidige chef, Hanne Salomonsen, for nylig har overtaget posten som topchef for hele forlaget.
Henrik Gejlager forfremmes til direktør for Gyldendal Uddannelse. | Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie
Henrik Gejlager forfremmes til direktør for Gyldendal Uddannelse. | Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie

Henrik Gejlager er udnævnt til ny direktør for Gyldendal Uddannelse. Han har været konstitueret på posten, siden Hanne Salomonsen tidligere på efteråret blev forfremmet til adm. direktør i Gyldendal efter Morten Hesseldahl. Inden da var Henrik Gejlager markedsdirektør i Gyldendal Uddannelse.

”Med sin dybe viden og sit store overblik over uddannelsesaktiviteterne er Henrik den helt rigtige til at føre dette vigtige forretningsben videre ind i fremtiden sammen med sin dygtige ledergruppe og ditto kolleger,” udtaler adm. direktør Hanne Salomonsen i en pressemeddelelse.

Henrik Gejlager selv ser frem til at fortsætte udviklingen af især det digitale område, som udgør størstedelen af forretningsenhedens omsætning.

”Over de seneste 10 år har vi udviklet os til primært at være en digital forretning. Vi er optagede af at skabe gode læremidler ved at få kvalitetsindhold og digitale formater til at spille sammen - det er vi allerede dygtige til, men vi kan hele tiden blive endnu bedre,” siger Henrik Gejlager i meddelelsen.

Gyldendal Uddannelse er leverandør af bøger og digitale læremidler til alle niveauer i det danske uddannelsessystem.

Nyudnævnt Gyldendal-topchef retter fokus mod lønsomhed

Konstitueret Gyldendal-direktør bliver ny adm. direktør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også