IBM's cloud-direktør stopper efter 15 år i virksomheden

Den danske clouddirektør i IBM stopper efter mere end 15 år i virksomheden. ”Jeg skal være mere familiens mand end firmaets mand”.
Troels Vig, clouddirektør i IBM | Foto: Michael Medgyesi/IBM/PR
Troels Vig, clouddirektør i IBM | Foto: Michael Medgyesi/IBM/PR

Efter mere end 15 år i IBM har cloud-direktør Troels Bisgaard Vig valgt at sige sit job op.

Det oplyser han i et opslag på LinkedIn, hvor han samtidig fortæller, at han er på vej til et nyt job.

”Årsagen til denne store beslutning er todelt. Jeg har et stigende behov for at være mere familiens mand end virksomhedens mand, og en nyt og spændende jobmulighed uden den daglige corporate intensitet bød sig til,” skriver Troels Bisgaard Vig på LinkedIn.

Han kommer ikke nærmere ind på, hvilken jobmulighed det drejer sig om.

Troels Bisgaard Vig har været i IBM i mere end 15 år og har får sin tid som clouddirektør haft stillinger i virksomhedens salgsafdeling. Først som sælger, senere som seniorsælger i afdelingen i Johannesburg i Sydafrika.

Efter et år i Sydafrika vente han hjem til Danmark for at blive leder i outsoursing-afdelingen, inden han tog posten som øverste chef for den offentlige sektor.

Han har lidt kortere sagt været hele turen rundt i IBM.

”Min tid i IBM har været en rejse med uendelig læring, konstante udfordringer og personlig udvikling. Jeg føler mig heldig og taknemmelig for, hvad jeg har fået mulighed for at opleve, for alt det, jeg har lært, og for alle jer mennesker, jeg har mødt på vejen,” skriver Troels Bisgaard Vig på sin LinkedIn.


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også