GN's finansdirektør stopper - henter erstatning fra ALK

GN’s finansdirektør vil forfølge andre muligheder uden for GN. Afløser Søren Jelert kommer til fra ALK.
Som ny finansdirektør har GN ansat Søren Jelert, der er finansdirektør hos ALK. | Foto: ALK
Som ny finansdirektør har GN ansat Søren Jelert, der er finansdirektør hos ALK. | Foto: ALK
af marketwire og astrid sturlason

Peter la Cour Gormsen, der er finansdirektør hos GN, stopper i selskabet for at forfølge andre muligheder uden for GN. Som afløser har GN hentet Søren Jelert, der er finansdirektør hos ALK. 

ALK meddelte i slutningen af november, at Søren Jelert havde besluttet at fratræde sin stilling som finansdirektør i allergivirksomheden ved udgangen af maj 2023 ”for at forfølge en karriere i en anden branche,” fremgik det dengang af meddelelsen fra ALK.

Søren Jelert starter i sit nye job hos GN i løbet af andet kvartal næste år, fremgår det.

Peter la Cour Gormsen vil fortsætte i GN ”et godt stykke” ind i det nye år, oplyser selskabet. Dermed kommer han også til at stå for årsrapporten for 2022.

”Vi er meget glade for at have tiltrukket en så erfaren og stærk finansiel leder som Søren Jelert til at tage over som vores nye finansdirektør. Vi er også glade for, at Peter Gormsen har accepteret at blive i hans opsigelsesperiode for at sikre en professionel overlevering til Søren,” siger Per Wold-Olsen, der er bestyrelsesformand hos GN, i meddelelsen.

Del artikel

Relaterede artikler

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også