Brian Laudrup får nyt kommentatorjob

Fire måneder efter en reklame for Dubai kostede tidligere professional fodboldspiller Brian Laudrup et job på TV 2, henter Viaplay ham ind som fodboldekspert.
Brian Laudrup bliver ny fodboldkommentator hos Viaplay Group. | Foto: Steffan Wessel/Ritzau Scanpix
Brian Laudrup bliver ny fodboldkommentator hos Viaplay Group. | Foto: Steffan Wessel/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Tidligere fodboldspiller Brian Laudrup har igen landet et job som fodboldekspert på tv. tv-udbyderen Viaplay Group har lavet en aftale med en af de store landsholdshelte fra EM-triumfen i 1992.

Brian Laudrup var indtil september ansat hos TV 2 som ekspert på det danske landshold. Men da han i efteråret stillede op i en reklame for Dubai i optakten til VM i Qatar, blev samarbejdet stoppet.

TV 2 mente ikke, at promoveringen af Dubai var forenelig med dækningen af det danske landshold under turneringen i Qatar.

Qatar blev forud for VM stærkt kritiseret for landets overholdelse af menneskerettigheder og behandling af minoriteter.

Laudrup nåede blot at være ansat hos TV 2 i et halvt år. Inden da var han i syv år ansat hos Discovery som landsholdsekspert, men da TV 2 i sommer overtog rettighederne til landsholdet fra Discovery, valgte Laudrup at tage med.

Brian Laudrup begynder i sit nye job hos Viaplay til februar. Her vil han indgå i dækningen af Superligaen, Premier League og Champions League.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også