DLG opruster med ny post koncerndirektionen

Grovvarekoncernen DLG har hidtil haft HR-funktionen placeret i datterselskaber, men koncernen udvider nu med en HR-direktør, der får plads i koncernledelsen.
Ny HR-direktør i DLG. | Foto: DLG /pr
Ny HR-direktør i DLG. | Foto: DLG /pr

DLG vil fremover styre koncernens HR-opgaver fra en central post i koncernledelsen frem for som hidtil i de enkelte datterselskaber.

Opgaven bliver lagt i hænderne på en nyansat direktør, Hanne Blume, der fremover får det øverste ansvar for HR-området i andelskoncernen.

Det oplyser DLG i en pressemeddelelse.

Hun kommer fra en stilling som chef for HR, bæredygtighed og kommunikation hos Dovista, der producerer materialer til byggebranchen, men har tidligere været chef for HR-afdelinger i Ørsted og TDC. 

Hanne Blume har en kandidatgrad i Business Administration & Commercial Law fra Handelshøjskolen i Aarhus. Hun er medlem af bestyrelserne i de norske virksomheder General Ocean og NEL ASA samt Danmarks Cykle Union. Hun er desuden bestyrelsesformand for Insero.

DLG’s koncernledelse består i dag af den tre mand store direktion med Kristian Hundebøll i spidsen samt driftsdirektør Jesper Pagh og finansdirektør Christina Nielsen. Derudover sidder Bent Nissen, der er chef for agribusiness i Tyskland, Carsten Klausen, chef for agribusiness i Sverige, Kevin Lorenzen, chef for energy og housing, samt Boudewijn Morelissen, chef for vitaminer og mineralområdet med i koncernledelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter