Dagrofa laver større rokade

Organisationsændring får dagligvarekoncernen Dagrofa til at udnævne en stribe nye kategorigruppechefer. 
Foto: Pr / Dagrofa
Foto: Pr / Dagrofa

Dagligvaregrossisten Dagrofa, der står bag en række købmandskæder, får fra februar en stribe nye kategorigruppechefer som led i en større organisationsændring. 

Morten Skov Nielsen blevet tildelt ansvaret for kategorierne konfekture, chips, snacks, tobak, hård non-food, personlig pleje, husholdning og drikkevarer, herunder både øl, vand, kaffe og te. 

Derudover er også Kristine Pilgaard blevet forfremmet til kategorigruppechef for Food, ligesom Peter Mikkelsen er udpeget som ny kategorigruppechef for kampagner samt vin og spiritus-kategorien. 

Lars Frost, der tidligere har haft titel af at være kategorichef for kolonial, brød, bake-off og køl og dybfrost, er ny indkøbschef for private label, mens Steffen Schriever Winther er ny private label-chef. Sidstnævnte har senest båret titlen sourcing manager for private label i Dagrofa-koncernen. 

Den store rokade blev offentliggjort af kategorigruppedirektør Michael Christensen, der på sin LinkedIn skriver

”I dag har vi offentliggjort en rokade på nogle af ledelsesposterne og kategoriområderne i Dagrofa Kategori Ringsted. En offensiv ændring, der skal sikre, at vi kommer ’Først Med Fremtidens Fødevarer’, styrker vores private label og kampagneorganisation, samt - ikke mindst – accelererer vores udrulning af løbende forhandlinger til alle leverandører.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også