Fra 1. marts hedder den ansvarshavende aktuar i pensionsselskabet Velliv Jens M. Wissing. Han har hidtil haft samme ansvarsområde hos AP Pension.
”Efter mere end 20 år i AP Pension er det blevet tid til et jobskifte for mig,” skriver Jens Wissing selv i et opslag på Linkedin.
Jobbet i Velliv overtager han efter Charlotte Markussen, der i mere end otte år har været ansvarhavende aktuar i pensionsselskabet. Hun forlader dog ikke selskabet.
”Er sikker på, den kommer i de bedste hænder hos Jens Muff Wissing, og jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde. For jeg fortsætter naturligvis som en del af en hel fantastisk arbejdsplads med de skønneste kolleger - og samtidig med muligheden for mere tid til mig selv og familien,” skriver Charlotte Markussen på Linkedin.