Watch Medier

Stifter bliver igen topchef for modebrand

Naja Munthe bliver igen adm. direktør for modebrandet Munthe, skriver Finans.

Naja Munthe er igen topchef i modebrandet Munthe, der torsdag afholder show under Copenhagen Fashion Week. | Foto: Niels Hougaard

Frank Toft Nørgaard har det seneste års tid været adm. direktør i modebrandet Munthe, men topchefen er blevet opsagt, og Naja Munthe er nu igen adm. direktør, skriver erhvervsmediet Finans.

Naja Munthe stiftede i sin tid brandet Munthe plus Simonsen sammen med Karen Simonsen, men driver i dag brandet under navnet Munthe. 

Hun har det seneste år været kreativ direktør i selskabet, men sætter sig nu i topchefstolen, da virksomheden siger farvel til Frank Toft Nørgaard, hvilket Naja Munthe ikke ønsker at kommentere direkte. 

”Jeg har jo drevet virksomhed i snart 30 år, så der er på den måde ikke noget nyt. Vi skal fortsætte arbejdet for at styrke Munthe som brand både internationalt og her i landet. Usikkerheden er der på markederne, men vi ser faktisk god interesse om vores kollektioner,” siger Naja Munthe til Finans. 

Munthe landede i 2022 en bruttofortjeneste på 34 mio. kr. og et overskud før skat på 11 mio. kr. 

Mere fra Watch Medier

Læs også

Relaterede