Klimachef skifter fra Landbrug & Fødevarer til biogassektoren

Efter 13 år skifter interesseorganisationen Landbrug & Fødevarers klima- og energichef over til biogasindustriens brancheforening.
Foto: Landbrug & Fødevarer / Pr
Foto: Landbrug & Fødevarer / Pr

Esben Tranholm Nielsen skifter jobbet ud som klima- og energichef hos Landbrug & Fødevarer med et job i biogassektoren.

Således bliver han chef for public affairs hos Biogas Danmark, der varetager biogasindustriens interesser. Det skriver Altinget på baggrund af et Linkedin-opslag fra Esben Tranholm Nielsen.

”Jeg starter som public affairs chef i Biogas Danmark 1. marts. Et arbejde, som jeg glæder mig utroligt meget til. Energiområdet er særligt højt prioriteret i alle led af samfundet i disse år – både i form af priser og i forhold til en udfordret forsyningssikkerhed,” skriver han.

Esben Tranholm Nielsen har arbejdet 13 år hos Landbrug & Fødevarer og starter i sit nye arbejde 1. marts 2023. Han skal ikke rykke kontorpladsen langt væk, da Biogas Danmark har adresse samme sted som Landbrug & Fødevarer - nemlig Axelborg.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også