Sidste to fra familien Bruun Rasmussen forlader auktionshuset

Auktionshuset Bruun Rasmussen blev sidste år solgt til internationalt firma. Nu stopper ejeren gennem 37 år og hans datter i virksomheden.
Her har Jesper Bruun Rasmussen afdøde prins Henriks kunstsamling under hammeren. | Foto: Jacob Ehrbahn
Her har Jesper Bruun Rasmussen afdøde prins Henriks kunstsamling under hammeren. | Foto: Jacob Ehrbahn
af ritzau

Jesper Bruun Rasmussen og Alexa Bruun Rasmussen forlader auktionshuset Bruun Rasmussen, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Bruun Rasmussen har været familieejet i tre generationer siden 1948. Men i marts sidste år solgte familien virksomheden til det internationale auktionshus Bonhams.

Efter overdragelsen vælger Jesper Bruun Rasmussen og datteren Alexa Bruun Rasmussen nu at stoppe i løbet af marts.

Det var oprindeligt Arne Bruun Rasmussen, der grundlagde auktionshuset i Bredgade i København. Sidenhen overtog Jesper Bruun Rasmussen, og han stod bag virksomheden, indtil den blev solgt i marts 2022.

I pressemeddelelsen siger Jesper Bruun Rasmussen onsdag, at salget af familiefirmaet er ”det væsentligste hammerslag, jeg har lagt”.

”Jeg har været i firmaet, siden jeg var 19 år og frem til denne overdragelse. Og med mit 60-års jubilæum bag mig, med tre skønne børnebørn og en masse kunstoplevelser, jeg stadig har til gode, vil jeg glæde mig til at gå på museum, se og nyde kunsten uden at skulle svinge hammeren, i den forvisning om at mit sidste hammerslag til Bonhams har sikret husets fremtid,” siger 80-årige Jesper Bruun Rasmussen.

Det har ifølge pressemeddelelsen været ”afgørende for familien, at virksomhedens ansatte er landet godt i den nye dagligdag med topledelse og kolleger rundt i verden”.

Også Jesper Bruun Rasmussens søn, Frederik Bruun Rasmussen, har arbejdet for auktionshuset, men han stoppede i september.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter