Stor ejendomsforvalter skifter topchef igen – ISS-profil tager over

Efter halvandet år i spidsen stopper Kim Andersen hos ejendomsforvalteren Newsec med 600 ansatte.
Julie Rømsing skifter ISS ud med Newsec. | Foto: PR / Newsec
Julie Rømsing skifter ISS ud med Newsec. | Foto: PR / Newsec

Ejendomsforvalteren Newsec siger farvel til adm. direktør Kim Andersen, der ifølge virksomheden har valgt at stoppe efter eget ønske.

Han afløses af Julie Rømsing, der 1. juni skifter fra en chefstilling i ISS, oplyser virksomheden med 600 ansatte fredag formiddag.

”Med Julies internationale kompetencer og stærke evner til at skabe en kultur, der både motiverer medarbejdere og sikrer kundetilfredshed, er jeg sikker på, at vi har fået den rette person i front for Newsecs danske forretning,” udtaler Eric Johansson, nordisk chef for Newsec Property Asset Management, i meddelelsen.

Julie Rømsing kommer til Newsec med erfaring som konsulent og med 10 år i ISS, hvor ”hun har ledet store organisatoriske og kulturelle transformationer på flere markeder”, fremgår det. Senest har hun som driftsdirektør (COO) været ansvarlig for optimering af ISS’s operative funktioner på tværs af syv nordeuropæiske lande.

”Newsecs placering mellem ejere, lejere og brugere af ejendommene er utrolig interessant. Vi skal bruge den position og vores omfattende kompetencer til i endnu højere grad at komme med nye perspektiver på vores kunders ejendomme,” udtaler Julie Rømsing, der ”glæder sig ekstremt” til at møde sine nye kolleger.

Ifølge meddelelsen har afgående Kim Andersen selv været med til at finde sin afløser, og nordisk chef Eric Johansson fremhæver, at han lykkedes med at sikre en række store kundeaftaler og at skærpe Newsecs fokus på bæredygtighed.

”Alle hos Newsec ønsker Kim alt det bedste i hans fremtidige bestræbelser,” udtaler han.

Newsec Property Asset Management var tidligere ejet af ejendomsselskabet Dades under navnet Datea. I firmafamilien for den idag svenskejede virksomhed indgår også Newsec Advisory, der varetager mægleropgaver.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også