Tryghedsgruppen har fået ny formand

Ida Sofie Jensen træder tilbage efter fire år på posten som formand for Tryghedsgruppen og afløses af næstformanden, der har sin baggrund i fagbevægelsen.
Jørn Rise Andersen er ny formand for Tryghedsgruppen. | Foto: Tryghedsgruppen/pr
Jørn Rise Andersen er ny formand for Tryghedsgruppen. | Foto: Tryghedsgruppen/pr

Tryghedsgruppen, der er forsikringsselskabet Trygs største aktionær og ejer andele af Falck og fitnesskæden SATS, har fået ny formand.

Det drejer sig om Jørn Rise Andersen, som har været medlem af bestyrelsen siden 2019, fremgår det af en pressemeddelelse efter Tryghedsgruppens repræsentantskabsmøde torsdag. 

Jørn Rise Andersen har en baggrund i fagbevægelsen som formand Dansk Told og Skatteforbund og sidder bl.a. i bestyrelsen for Lån & Spar Bank og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

På repræsentantskabsmødet i Tryghedsgruppen opnåede også Claus Wistoft og Jens Otto Størup genvalg, mens Karen Bladt blev valgt ind som nyt medlem af bestyrelsen, der har konstitueret sig med Magnus Skovrind Pedersen og Torben Jensen som næstformænd

Dermed blev dagens møde også det sidste med Ida Sofie Jensen som bestyrelsesformand. Efter 12 år i bestyrelsen, heraf de seneste fire som formand, valgte hun ikke at genopstille.

”Jeg glæder mig til at bidrage til arbejdet med fortsat at udvikle Tryghedsgruppens rolle og position, herunder at styrke medlemsdemokratiet i Tryghedsgruppen, øge vores ejerandel af Tryg samt yde et mærkbart bidrag til at gøre Danmark mere trygt,” lyder det fra Jørn Rise Andersen i meddelelsen.

Han sender samtidig en tak til Ida Sofie Jensen for hendes år i bestyrelsen og bidrag til Tryghedsgruppen, herunder dens finansielle opbakning til Trygs store opkøb af RSA’s aktiviteter i Sverige og Norge.

Jørn Rise Andersen blev desuden indstillet som en af Tryghedsgruppens tre kandidater til Trygs bestyrelse, som han har siddet i siden 2022. De øvrige to kandidater er Claus Wistoft og Anne Kaltoft.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter