Jørgen Kjær Jacobsen forlader formandsstolen i bytte for en stol som menigt medlem af bestyrelsen for kaffekoncernen BKI Foods.
Det fremgår af en CVR-meddelelse.
Ifølge CVR-registret er Karl Skott Mathiesen nu formand. Han er del af ejerkredsen gennem sit personlige holdingselskab KATT 1 Holding.
BKI Foods har ikke offentliggjort regnskabet for 2022 endnu, men i 2021 formåede selskabet at hæve bundlinjen en smule.
BKI Foods sælger kaffe under brands som BKI, Dankaf, Black Coffee Roasters og Kontra Kaffe, men har ligeledes Yogi-te, Lindt-chokolade og De Cecco-pasta på hylderne.