Direktør for Andel Energi stopper: Ny skal findes

Bestyrelsen for Andel ønsker en ny profil på direktørposten i det kundevendte datterselskab Andel Energi og siger farvel til Ole Vestergaard. 
Ole Vestergaard forlader topchefposten i Andel Energi. | Foto: Seas-nve/pr
Ole Vestergaard forlader topchefposten i Andel Energi. | Foto: Seas-nve/pr
af ritzau

Der skal findes en ny administrerende direktør i et af landets store energiselskaber.

Tirsdag oplyser Andel i en pressemeddelelse, at den administrerende direktør i datterselskabet Andel Energi, Ole Vestergaard, fratræder per dags dato.

Baggrunden for fratrædelsen er, at det andelsejede moderselskab Andel ønsker at styrke den ledelsesmæssige styring og resultatskabelse i Andel Energi, lyder det.

”Vi har de seneste år gennemført en omfattende strategisk fokusering af vores kommercielle energisalg med det formål at sikre en solid resultatudvikling og en stærk værdiskabelse inden for vores kundeløsninger i Andel Energi,” siger administrerende direktør i Andel Jesper Hjulmand i en pressemeddelelse.

Andel oplyser, at man har sat gang i en rekrutteringsproces for at finde en ny direktør.

Andel Energi sælger el og naturgas til mere end 1,2 millioner privat- og erhvervskunder. Virksomheden har over 400 medarbejdere og hovedsæde i Svinninge på Vestsjælland. Virksomheden fik sit nuværende navn i maj sidste år. Før hed det SEAS-NVE.

Ole Vestergaard nåede at være administrerende direktør i to år og ni måneder efter at være tiltrådt i september 2020.

Moderselskabet Andel præsenterede i slutningen af april et årsregnskab for 2022 med et overskud på 8,3 mia. kr. Det var dog ikke på grund af Andel Energi, der kom ud af 2022 med et driftsunderskud på 324 mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter