Hard Rock Cafe får ny direktør i Danmark

Direktøren er fundet internt og har mange års erfaring i restaurantkæden.
Den nye direktør for restaurantkædens danske restauranter har senest haft titel af at være Senior Vice President i kædens cafedivision. | Foto: Martin Lehmann
Den nye direktør for restaurantkædens danske restauranter har senest haft titel af at være Senior Vice President i kædens cafedivision. | Foto: Martin Lehmann

David Stuart Pellow forlader direktørposten i Hard Rock Cafe Danmark og giver plads til Anibal Fernandez Lorden, der overtager roret i restaurantkædens danske selskab.

Anibal Fernandez Lorden indtræder samtidig i bestyrelsen, hvor han ligeledes overtager David Stuart Pellows post, fremgår det af en cvr-opdatering. 

Den nye adm. direktør for Hard Rock Cafe i Danmark er langtfra et nyt ansigt i restaurantkæden, hvor han siden 2003 har haft et væld af roller - først som general manager, som vicedirektør for kædens franchises og udvikling og senest som senior vice president i Hard Rock Cafes cafedivision.

Den danske del af Hard Rock Cafe-kæden har endnu ikke aflagt regnskab for 2022. I 2021 måtte selskabet dog endnu engang få en økonomisk håndsrækning fra sine ejere, da det for syvende år i streg kunne præsentere et underskud. 

Underskuddet steg i året til 16,3 mio. kr. mod 13,6 mio. kr. året forinden, og egenkapitalen dalede til minus 44,9 mio. kr. mod en negativ egenkapital på 28,6 mio. kr. i 2020. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også