Radio4-direktør rykker til Fregatten Jylland

Den tidligere ansv. chefredaktør og adm. direktør på den statsfinansierede taleradio Radio4 har fået nyt job som direktør for Fregatten Jylland.
Anne-Marie Dohm var fra 2019-2023 direktør og ansv. chefredaktør på Radio4. | Foto: Anita Graversen
Anne-Marie Dohm var fra 2019-2023 direktør og ansv. chefredaktør på Radio4. | Foto: Anita Graversen
AF RITZAU

Den tidligere direktør og ansvarshavende chefredaktør på Radio4 Anne-Marie Dohm skal fremover stå i spidsen for museumsskibet Fregatten Jylland i Ebeltoft.

Det skriver Fregatten Jylland i en pressemeddelelse.

”Fregatten Jylland er historien om Danmark som krigsførende nation og om et land, der stod over for en stor opgave med at værne om sine grænser. Den historie har aldrig været mere aktuel. Og derfor glæder jeg mig til at skulle stå i spidsen for udviklingen af fregatten, museet og aktiviteterne omkring værftet,” udtaler Anne-Marie Dohm i pressemeddelelsen.

Det blev i sidste uge meldt ud, at Anne-Marie Dohm stopper som direktør på Radio4. Her lød det, at hun ønskede at prøve nye udfordringer. Hun har været direktør på den statsfinansierede taleradio siden 2019.

Radiokanalen, der er sat i søen af en række mediehuse uden for København, har længe kæmpet med dårlige lyttertal. I gennemsnit havde kanalen 242.000 ugentlige lyttere i de første fem måneder af 2023, viser en gennemgang fra fagbladet Journalisten. I 2019 lå det ugentlige lyttertal på 411.000.

Administrerende direktør stopper hos Radio4

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også