Stine Bosse: Jeg blev vraget som formand for TDC

Den tidligere Tryg-direktør stod til at kunne blive formand for TDC i 2017, men blev vraget af formand Vagn Sørensen. 
Stine Bosse, der netop har meddelt sit kandidatur til EU-parlamentet for Moderaterne, kunne ikke blive formand for TDC, fordi hun var for aktiv i den offentlige debat, siger hun. | Foto: Jens Dresling
Stine Bosse, der netop har meddelt sit kandidatur til EU-parlamentet for Moderaterne, kunne ikke blive formand for TDC, fordi hun var for aktiv i den offentlige debat, siger hun. | Foto: Jens Dresling

Da franske Pierre Danon blev bestyrelsesformand for teleselskabet TDC i 2017, var han ikke den eneste bejler til posten. Det var også den tidligere koncernchef hos Tryg, Stine Bosse, der dengang sad i selskabets bestyrelse.

Hun ønskede at blive formand for bestyrelsen, men blev afvist af daværende formand Vagn Sørensen, der mente, at Stine Bosse fyldte for meget i den offentlige debat.

Det afslører Stine Bosse selv i podcasten Bestyrelsen, der udgives af MarketConnect.

”Jeg sad sammen med Vagn Sørensen i TDC’s bestyrelse. Han var formand, og jeg var jo menigt medlem. Og jeg siger så til ham på et tidspunkt, hvor det lå ligesom i kortene, der skulle en ny formand ind, at det kunne jeg godt tænke mig. Og så siger han, det kunne han ikke se for sig, fordi jeg har for mange meninger i den offentlige debat til den post. Så går der et halvt år, så bliver Pierre Danon formand. Vi sidder så til den dinner, hvor det er afsked og velkomst, og jeg sidder ved siden af de to herrer (Vagn Sørensen og Pierre Danon, red.), og falder selvfølgelig i snak om alt muligt, og så fortæller Pierre, at han er kampagneleder for Fillon. Og der sad jeg sådan og kiggede lidt over på Vagn Sørensen,” siger Stine Bosse i podcasten.

François Fillon var kandidaten fra det konservative parti ved det franske præsidentvalg i 2017.

Året efter blev TDC solgt til et konsortium, bestående af pensionskasserne PFA, PKA og ATP samt den australske investeringsbank Macquarie. De lod senere TDC splitte op i en kunde-del, der i dag hedder Nuuday, og en infrastruktur-del, der i dag hedder TDC Net.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Jakob Dahlgaard Fink er blevet ansat som TV 2's nye finansdirektør. | Foto: NKT.

TV 2 finder ny finansdirektør

For abonnenter

Læs også