Den private velfærd kommer kun til at spille en større rolle i Danmark, og den udvikling skal landets største pensionsselskab, PFA, spille en nøglerolle i.

Det er baggrunden for, at PFA har skubbet programchef Jesper Brask Fischer frem som ny såkaldt velfærdschef. 

”I PFA skal vi have en endnu større rolle inden for det, som ligger ved siden af det finansielle. Der er områder, hvor det offentlige har svært ved at levere på efterspørgslen, og skal vi lukke det hul, står vi som pensionsselskab i første række til at finde løsninger, som vi har gjort det siden fælleserklæringen i 1987,” siger den nye velfærdschef med henvisning til den aftale, der ledte til etableringen af arbejdsmarkedspensionerne. 

Det kommer også til udtryk i PFA’s netop lancerede strategi, der har overskriften ”Fokuseret kundefællesskab”. Her er økonomisk tryghed blot et ud af fire definerede arbejdsområder. De øvrige er sundhed, det gode seniorliv og samfundsansvar. 

Sammenspillet med den private og offentlige velfærd har hen over sommeren været en særdeles varm politisk kartoffel. Det begyndte med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussens (M) tanker om en ny opsparing til ældrepleje, som hurtigt fik medvind fra kolleger i regeringen. 

Tankerne havde ATP-topchef Martin Præstegaard angiveligt allerede præsenteret på et regeringsseminar tilbage i marts. 

Siden er der også kommet fokus på pensionsselskabernes tilbud på sundhedsområdet og særligt børne- og psykiatriområdet, hvor Danica har valgt ikke at udbyde produkter med argument om, at det ville lægge beslag på for mange af de få specialiserede fagfolk, som de offentlige tilbud også er afhængige af. 

Handler ikke længere om udbetalingsniveau

Jesper Brask Fischer er selv kommet med et markant indlæg i debatten om privat velfærd for nylig. Kort før sommerferien fik han sammen med RUC-professor Jon Kvist udgivet bogen ”Frihed, lighed og privat velfærd: På vej mod en ny samfundsmodel”.

Den centrale pointe i bogen er, at den private velfærd, med f.eks. forsikrings- og pensionsselskabernes sundheds- og arbejdsløshedsforsikringer, er blevet et vigtigt supplement til den offentlige velfærd, og at den udvikling kun vil tage til i styrke.

Det viser sig bl.a. ved, at 2,7 mio. danskere i dag har en privat sundhedsforsikring, ligesom 400.000 har en arbejdsløshedsforsikring ud over a-kassen.. 

Ifølge Jesper Brask Fischer er efterspørgslen fra kunder større end nogensinde, hvad angår tilbud som ligger uden for de traditionelle opsparingsprodukter. 

”At gå på pension handler ikke blot om udbetalingsniveau længere”, konstaterer han. 

Og endelig er der altså den stigende politiske interesse, som har skabt et behov for, at PFA melder sig endnu tydeligere på banen. 

”Det handler i bund og grund om at blive helt tydelig på, at velfærd er en dagsorden, som vi satser stort på. Hvor vores relation til kunderne tidligere næsten udelukkende handlede om at få deres opsparing til at vokse, så handler det i dag i langt højere grad om også at løfte kundernes velfærd,” siger han. 

Det offentlige fylder langt mere

På forsiden af Jesper Brask Fischers nye bog er et billede af en elefant, der sidder på en gynge med ryggen til. Hentydningen er, at den private velfærds historie og betydning generelt er underfortalt og misforstået. 

Og så har en elefant også en vis tyngde, understreger Jesper Brask Fischer. Netop den påstand er blevet bestredet af direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, som i en kommentar i Berlingske har argumenteret for, at det private spiller en ”minimal rolle”. 

Hans pointe er, at mens de private forsikringer finansierer sundhedsydelser for 2,4 mia. kr. i 2022, finansierede det offentlige ydelser for 2225,5 mia. kr.

”Kigger du på de nøgne tal, er det rigtigt, at det offentlige fylder langt mere end det private. Men man skal ikke glemme, at det private er og særligt med tiden vil blive et vigtigere supplement for mange, og så spiller sundhedsforsikringerne en meget vigtig rolle, når det kommer til at forebygge og undgå, at danskerne bliver ramt af sygdom. Vi er et vigtigt supplement til det offentlige,” siger Jesper Brask Fischer. 

Kritikere af den private velfærd går især på, at det vil skabe et A- og B-hold, hvor dem som i kraft af deres arbejde og overenskomstfinansierede forsikringer vil have gode vilkår, mens dem uden arbejde eller med arbejde uden overenskomst vil være stillet ringere end resten. 

Christoph Houmann Ellergaard og Anton Grau Larsen, henholdsvis lektor ved CBS og Roskilde Universitet, og forfatterne til bogen ’Magteliten’, har i en kommentar i Politiken kaldt denne opdeling for forsikringssamfundet. 

Får mere velfærd med flere private tilbud

Netop argumentet om at en stigning i private velfærdstilbud vil føre til en større ulighed, er netop en af de pointer, som Jesper Brask Fischer og Jon Kvist søger at modbevise i bogen. 

PFA-chefen understreger nemlig, at f.eks. private virksomheder allerede spiller en stor rolle i velfærdssamfundet. Det gælder f.eks. arbejdsmarkedspensionerne, der i dag er et væsentligt supplement til folkepensionen. 

”Mange tror, at enten skal vi løse opgaver i det offentlige eller i det private. Men vi får mere velfærd, hvis vi også tager det private med,” siger Jesper Brask Fischer. 

Et vedholdende argument er imidlertid, at f.eks. stigningen i privatskoler, private plejehjem eller private sundhedstilbud vil undergrave økonomien i de offentlige tilbud. 

Dertil er der spørgsmålet om arbejdskraft. Danica Pension har som nævnt valgt at holde sig væk fra børne- og psykiatriområdet med argumentet om, at det trække på for mange ressourcer og dermed forringe kvaliteten i det offentlige. 

”Vi tilbyder det, fordi vi synes, det er vigtigt. Vi kan se, at der er kunder, der står for længe stille til last for samfundet. Med vores indsats kan vi hurtigt komme ind og udrede børnene hurtigt. Hvis vores kunder oplever udfordringer, har vi en forpligtigelse til at hjælpe,” siger Jesper Brask Fischer.

”Vi tilbyder det, fordi vi synes, det er vigtigt for børnene, deres familier og samfundet. Vi kan se, at der er kunder, der risikerer at falde ud af arbejdsmarkedet, fordi deres barn er i mistrivsel. Med vores indsats kan vi hurtigt komme ind og udrede børnene og forhåbentligt før det sætter sig negativt i hele familien. Hvis vores kunder oplever udfordringer, har vi en forpligtigelse til at hjælpe,” siger Jesper Brask Fischer.

Frygter ikke kannibalisering

Velfærdschefen frygter ikke, at en stigning i private velfærdstilbud vil føre til en ”kannibalisering” af det offentlige. Men det kræver, at selskaberne koncentrerer sig om områder, hvor de oplever en efterspørgsel, f.eks. inden for ældrepleje, og gør det i tæt dialog med resten af de vigtige aktører.

”Jeg mener helt grundlæggende, at vi kan undgå kannibalisering, hvis vi er bedre til at tage dialogen med de forskellige aktører. Branchen kan undgå at rende ud i mange problemer, hvis vi designer løsninger længere ude end i vores egne siloer.”

Kan du komme i tanke på områder, hvor det private faktisk har kannibaliseret det offentlige?

”Nej, og vi har jo heller ingen interesse i at kannibalisere det offentlige, men tværtimod at supplere. Hvis vi skal løfte de fremtidige velfærdsudfordringer er vi nødt til at gøre det sammen – det kan hverken det offentlige eller private gøre alene. Helt ligesom det gælder med folkepension og supplerende privat arbejdsmarkedspension.” 

En af hovedpointerne i Jesper Brask Fischers nye bog er, at offentligheden har en ringe forståelse af den private velfærds betydning for samfundet. Pensionsbranchen har ikke været helt gode nok på det område, mener velfærdschefen.

”Der er altid en fare for, at man kommer til at skue for meget indad og fokusere for meget på egne produkter. Det har nok været tilfældet - også i PFA. For PFA er det vigtigt at være tydelig på den rolle, vi allerede spiller, og som vi gerne vil spille på sigt. Det ligger helt klart i min rolle at få det bedre ud,” siger han.